Opgavebeskrivelse
Redegør kort for hvilke politiske og sociale træk som prægede den valgte periode, og forklar med baggrund heri hvordan døden blev opfattet perioden.

Analyser og fortolk pa baggrund af et materiale fra perioden, hvordan døden fremstilles og forstås.

Perspektiver materiels fremstilling og forståelse af døden til en anden periode, som enten ligner eller adskiller sig fra denne. Forklar forskelle og ligheder.

Indledning
Jeg har valgt at skrive om synet på døden, med fokus på drømme om udødelighed, hvor min valgte periode er senmoderniteten. Jeg har valgt dette emne, da man i nyere tid kan tolke døden på forskellige måder.

Selvom man er død, har man stadig lagt et aftryk på jorden, som vil være der i længere tid. Derfor behøves døden ikke være en afslutning for en person.

Videnskaben i dag er langt mere avanceret, som kan gøre, at man potentielt kan komme tilbage igen i fremtiden.

Derfor har jeg i min danskanalyse valgt at analysere en nekrolog om Yahya Hassan, hvor jeg kommer ind på det retoriske pentagram samt en lille del fra argumentationsanalysen om de forskellige appelformer.

Jeg kommer med argumenter for, hvordan han stadig lever videre, selvom han er død, samt hvad folk skriver om ham på medierne.

I min historieanalyse analyserer jeg en artikel omkring genopstandelse fra de døde, hvordan det er, man potentielt kan blive vækket til live, efter man har været død.

Jeg kommer til at sammenligne artiklen med min valgte periode og redegør for, hvordan det stemmer overens med senmoderniteten og dens kendetegn.

I diskussionen kommer jeg til at besvare spørgsmålet omkring, hvorfor man gerne leve videre efter døden og grunden til, at man mindes afdøde personer på sociale medier, hvor jeg kommer til at perspektivere til H.C. Andersen som i dag stadigvæk er en vigtig person.

Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Perioderedegørelse 3
Efterlivet på skrift og medierne -”Digteren Yahya Hassan er død” 4 Undgå døden - ”Er kryo-præservering løsningen?” 7
Diskussion - ”Vi lever fordi” 8
Konklusion 9
Litteraturliste 10

Uddrag
Hvis vi kigger dybere ind på nekrologen, ved vi at emnet omhandler Yahya Hassan liv som digter, men i relation til overemnet, kommer den også til at omhandle døden.

Vestergaard kommer ind på lidt af hans baggrund, men også hans liv fra den lidt mere mørke side. Ikke kun den mørke side i hans digte, men også det, at han har et kendt navn.

Især for Hassan var det et problem, da der i nekrologen bliver nævnt, at han blev forfulgt og fik trusler, fordi han “udstillede” indvandrer på måden, han bl.a. skriver om sine oplevelser med sin far.

Nekrologen sætter derudover fokus på, hvordan Hassan adskilte sig fra andre danske digtere. Der nævnes med Yahya Hassans egne ord.

“Jeg skriver jo om mit liv og mig selv, og det er elendighed og sorg, der er katalysatoren, 90 procent af min motor kører på pis, lort og gylle. Ufortyndet pis og lort.”5 Derefter skriver Vestergaard.

”Og så var det, som om det ikke slog til at sammenligne Yahya Hassan med andre danske digtere.”6 Det er med til at fortælle, at Yahya Hassan ikke har haft det nemt.

Når han skriver, ”min motor kører på pis, lort og gylle”, beskrev han nok sig selv som værende træt af at skulle kæmpe.

Han nævnede i et interview7, hvordan han ikke kan undgå den kriminelle løbebane, da han både blev forfulgt af politiet, men også af folk der chikanerede ham, hvor han har haft prøvet at forsvare sig selv. Han nævnte, at han tit kommer til at sidde i isolation for ingenting.

”Det noget som jeg skal forholde mig til hver evig eneste fucking dag.”8 Man kan derfor sige, at Hassan var mere interessant end de fleste digtere, da han netop har været ude for så meget.

Det fortæller os, at modtagerne af denne nekrolog også er interesseret i Yahya Hassans digte, da han netop som person adskilte sig fra de typisk normale digtere.

Det er hans liv der er beskrevet, så derfor er folk også nysgerrige på, hvordan han er anderledes, hvor de samtidig kommer tættere ind på hvem Hassan var som person.

Som nekrologen beskriver, solgte han 120.000 eksemplarer af sin digtsamling, hvilket kan fortælle os, det ikke var mærkeligt, at efter Hassans død, blussede det op på de forskellige medier, og selv et år efter, bliver han stadig mindet som i artiklen fra TV29.

Den har et af Hassans digte med, hvilket også er med til at fortælle, at det er en del af ham som vil blive husket.

I nekrologen ser man derudover tydeligt, hvordan Vestergaard kommer modtagerne i møde, når han skriver. ”»FEM BØRN PÅ RÆKKE OG EN FAR MED EN KØLLE / FLERGRÆDERI OG EN PØL AF PIS«.”

10 og “Hassan blev sammenlignet med både Dan Turèll og Michael Strunge, og større bliver det vel næppe for en ung digter.”11 Han viser os først og fremmest en strofe fra Hassans digtsamling, som står i versaler, hvilket fanger vores blik.

Det giver os derudover også et indtryk af, hvordan Hassan skrev, og da det som sagt står i versaler, viser det også, at Hassan nærmest råber strofen, hvilket skal vise at han gerne vil blive hørt.

Samtidig fortæller det os, hvor god en digter han var, når der bliver skrevet, at han blev sammenlignet med andre kendte digtere.

Vi kan også læse os til, at strofen handler om hans barndom, da vi ved, digtene er skrevet ud fra hans egne oplevelser og erfaringer.