Indledning
I Romerrigets storhedstid var slaver en vigtig del af samfundet. Man fandt dem over alt i Romerriget. På landet, hvor de høstede markerne, i byerne, hvor de gjorde livet sødere for deres ejere, i minerne, hvor de svedende brød sten og i kejseren palads, hvor de tjente direkte under kejseren af Rom.
Jeg vil i denne opgave undersøge, hvilket syn datidens samfund havde på slaverne, og hvorfor de havde det syn. Jeg vil først redegøre for slavernes forhold, arbejdsfordelinger og muligheder.
Herefter vil jeg analysere to kilder for at finde ud af, hvilket syn på slaver, der prægede samfundet. Til sidst vil jeg i min diskussion sammenlige slaverne i Romerriget med slaverne i 1800-tallets USA for at finde ud af, hvordan og hvorfor de adskilte sig.
Indholdsfortegnelse
1. Indledning 3
2. Redegørelse 3
2.1 Slavernes arbejdsfordeling 3
2.2 Slavernes status 4
2.3 Slavernes muligheder 5
3. Analyse 6
3.1 Analyse af ”Seneca om slaver og slaveri” 6
3.2 Analyse af ”Om en godsejers opgaver” 7
3.3 Diskussion 8
3.4 Kort redegørelse om amerikansk slaveri 8
3.5 Kan slaver i Romerriget sammenlignes med slaver fra 1800-tallets USA? 8
4. Konklusion 9
5. Litteraturliste 10
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Hvordan slaverne blev straffet med piskeslag, hvis de ikke tav, mens herren spiste. Selv et host eller et hik ville ifølge Seneca blive straffet med piskeslag.
Seneca mente, at det syn, der generelt var på slaverne, var forkert, og han argumenterede for, at man burde behandle slaverne bedre.
Han beskriver i sit brev slaver som mennesker, og han påpeger, at det lige så godt kunne være slaveejeren, der var slave, og omvendt. ”Lev således sammen med din undermand, som du kunne ønske, at din overmand skulle leve sammen med dig”11, skriver han.
Men til trods for hans meget humanistiske synspunkt set ud fra datidens tankegang, giver han ikke på noget tidspunkter udtryk for, han er imod, at man holder slaver. Han opfatter slaveriet, som dengang også var en integreret del af samfundet, som noget naturligt.
Det er derimod det syn, man har på slaverne, som Seneca kritiserer gennem hele brevet, og det kan meget vel have været det generelle syn, man havde på slaverne dengang, da det ellers ville virke ulogisk at bruge tid på at kritisere denne holdning til slaver.
Kilden virker desuden sammenlignet med anden sekundærlitteratur relativ troværdig. Kildens afsender er humanistisk og er interesseret i at forbedre det menneskesyn, man har på slaverne.
Da Seneca selv var højtuddannet og levede i høj materiel velfærd, kan han ikke selv have haft nogen gevinst ved at forbedre forholdene for slaver - tværtimod.
Vi må derfor antage, at hans beskrivelser af samfundets syn på slaver er troværdige, da han ikke selv kan have haft nogen gevinst ved at manipulere med dem.
Skriv et svar