Indholdsfortegnelse
Romerriget
753 til -300 (Den tidlige bystat s. 37-42)
- Republikkens styreform
- Patriciere og plebejere

Fra bystat til verdensmagt (s. 42–46)
- Den 1. krig (-264 til -241):
- Den 2. krig/ Hannibal krigen (-218 til -201):
- Den 3. krig (-149 til -146):
- Årsager (s. 46-49)
- Karthagerne
- Årsager (s. 46-49)

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Romerriget startede som en republik med demokratiske træk, men endte som et autoritært kejserdømme.

Romerriget blev kristent, og spredte denne religion ud til Central- og Vesteuropa, samt den græsk-romerske-kultur og latin.

---

Republikken blev styret af senatet.

Man blev medlem af senatet hvis man var embedsmand og blev valgt af romerne. Dog sad senatorerne på livstid.

To embedsmand blev konsuler og havde imperium (de kunne give ordre)

Resten af embedsmændene i senatet var enten kvæstorer (de sørgede for finansen) eller ædilerne (de sørgede for ro og orden i byerne).

Fra år -366 blev der også valgt prætorer, som var stedfortrædere for konsulerne.

I senatet var der også et censorembede, som inddelte folk efter formue klasse (ens formueklasse bestemte hvilken militærtjeneste man kunne få, og hvor meget ens stemme til folkeforsamlinger talte – dette gjorde Rom til en aristokratisk republik).

Senatet gav kun råd, men disse råd blev også fulgt.

---

Karthago var en bystat i Nordafrika, hvor Tunis i dag ligger.

Karthago blev kort efter år -800 grundlagt af fønikerne som kommer fra Libanon. Fønikerne var et semitisk folk, og har dermed samme sproggruppe som arabisk og hebraisk.

Ligesom grækerne var fønikerne gode handelsmænd. Denne handel skabte mange kolonier, og Karthago skabte stor på den måde.

I år -260 herskede Karthago over det nordafrikanske kystområde, den sydøstlige del af Spanien og den vestlige halvdel af Sicilien.