Indledning
Slaveriet i Amerika er en af de mest skelsættende historiske perioder. Slavehandelen mellem Afrika og Amerika varede fra midten af det 16. århundrede til slutningen af det 19. århundrede .

Dermed stod slaveri og handel af afrikanere på i over 300 år. Igennem mange år med slaveri blev cirka 24 millioner afrikanere fjernet fra deres hjemland. Mange vendte aldrig hjem igen.

Slaveriet startede som følge af mangel på arbejdskraft i Amerika. Da europæerne koloniserede Amerika i begyndelsen af 1600-tallet, døde mange af de indvandrede grundet malaria og andre klimasygdomme.

Herefter begyndte man at bruge de indfødte indianere som arbejdskraft til bl.a. tobaksdyrkning. Dette skulle dog hurtigt vise sig at være uholdbart.

De indfødte indianere blev stemplet som upålidelige, og man søgte derfor efter nye arbejdskræfter. Dette var optrapningen til, at man i 1619 bragte de første afrikanske slaver til Amerika.

Her var der tale om en gruppe på 20 afrikanere, som blev bragt til Virginia via et hollandsk slaveskib.

Sukkerrevolutionen i Caribien og udviklingen i Nordamerika skabte stor efterspørgsel på slaver fra Afrika. Derfor steg antallet af slaver gennem 1600-1700 tallet markant.

Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse:
Indledning:
1. Redegørelse:
Redegør for udviklingen i slavernes levevilkår i Amerika og senere i USA:
1.1: Udviklingen af slaveriet:
1.2 Salg af slaver til Amerika:
1.3 Slavernes arbejde og liv i Amerika:
1.4: Begivenheder som ændrede slavernes levevilkår:
1.5: Afskaffelsen af slaveriet

2 Analyse:
Lav en engelskfaglig analyse af filmen Twelve Years a Slave med særligt fokus på Solomon Northups oplevelse af at være slave. Derudover skal du lave en historiefaglig analyse af udvalgte kilder, der omhandler Solomon Northup foruden en kildekritik af selve filmen Twelve Years a slave.
2.1 Introduktion
2.2 Personkarakteristik
2.4 Filmiske virkemidler
- Billedbeskæring:
- Underlægningsmusik:
- Kontraster:
2.3: Budskab
- Historiefaglig analyse af udvalgte kilder:
2.4: Kilde 1: ”Twelve Years a Slave”
2.5: Beretning fra slave
2.6: Kildekritik af filmen Twelve Years a Slave:

1. Diskussion:
Diskuter til sidst i hvor høj grad denne film portrætterer slaveriet realistisk og hvilken betydning den har for sortes selvforståelse og rettigheder i nutiden USA. Inddrag her bilag 1

Konklusion

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Kontraster: Filmen opstiller også nogle kontraster i handlingen, som er med til at fremhæve modsætningerne.

Filmen fremhæver specielt kontrasten mellem det smukke og det grusomme. Denne kontrast ses i de flotte landskabsbilleder, som viser lys og idyl, men samtidig foregår der grusomme ting i dette landskab.

Denne kontrast skinner igennem i en scene, hvor slaverne kommer gående i et idyllisk skovområde med krum ryg og udfører hårdt fysisk arbejde. .

En anden kontrast, som viser det smukke og grusomme på samme tid, er scenen hvor Solomon og to andre slaver spiller violin til et maskebal.

Til dette maskebal danser de hvide rundt i et smukt lokale, iklædt balkjoler og jakkesæt. I samme lokale står tre slaver og spiller violin, i deres slidte tøj. Hermed bliver kontrasten mellem det smukke og grusumme skabt.

Kontrasten sort og hvid, spiller også en vigtig rolle i filmen. Filmen skildrer hvor meget forskel der er på de sorte og hvide mennesker – hvor meget magt de hvide har, og hvor lidt rettigheder de sorte har.

Dermed viser denne kontrast en tydelig forskel mellem de hvide og sorte. Filmen viser også en kontrast mellem den onde og den gode hvide mand.

I filmen møder seeren den grusomme og ondskabsfulde slaveejer, Mr. Epps, som sammen med sin kone optræder kynisk og ondt over for slaverne.

Som værdimæssig modsætning til dem møder seeren Samuel Bass, der er en fri hvid mand, som arbejder for Mr. Epps som bygningskonstruktør, og som har et helt andet menneskesyn.

Dermed står Epps og Bass i kontrast til hinanden, hvilke viser to modsatte holdninger til slaveriet og medmenneskelighed.

2.3: Budskab
I filmen Twelve Years a Slave skildres tilværelsen som slave i Amerika i 1800-tallet.

Filmen ønsker at vise, hvor forfærdeligt slaveriet var, og hvilke skamplet det er i USA's historie.

Slaveriet er skildret fra en slaves synsvinkel af, som efter 12 år som slave, bliver en fri mand. Derfor er filmens budskab at man aldrig må give op.

Solomon Northup er et eksempel på, at man ikke må miste sig selv eller miste håb. Han kæmper og bliver ved med at tro på, at han en dag vil blive fri.

Derfor giver han aldrig op, hvilket gør, at han i sidste ende overlever.

Historiefaglig analyse af udvalgte kilder:

2.4: Kilde 1: ”Twelve Years a Slave” Denne artikel Twelve Years a Slave40 er et uddrag fra Solomon Northups beretning af samme navn, som blev udgivet i 1853.

I dette uddrag fortæller Solomon hvordan kidnapningen og slavesalget foregik i 1841, da han blev solgt som slave.

Solomon beskriver denne begivenhed detaljeret: ”Our heads, walk briskly back and forth, while customers would feel our hands and arms and bodies, tur nus about ask us what we could do, make us open our mouths and show our teeth, precisely as a jockey examines a horse witch he is about to barter for or purchase.”41 .

I dette citat forklarer Solomon, hvordan han oplevede fremvisningen af slaverne. Han beskriver hvordan slaveejerne undersøgte dem, som om de var heste til en fremvisning.

Dermed skaber han et troværdigt billede af denne begivenhed, hvilket får stærke følelser frem hos læseren.