Indledning
Vi har gennem generationer hver især, over hele verdenen, fået os et billede af hvad der er en del af fortiden. I Asien er disse forestillinger noget, og i Danmark noget andet.
Det forløber sig dog ikke sådan at alle i Danmark har de samme forestillinger, det er derimod forskelligt fra generation til generation. Vi har alle et forskelligt syn på hvad der er fortiden, hvad der er dansk og hvad der ikke er, både ude fra og inden for landets grænser.
Hvad vil det sige at være dansk, hvad er danskhed og hvordan går nogen eller noget fra at være ikke-dansk til så at være dansk?
Dette spørgsmål kan stilles til en lang række mennesker, og deres besvarelser og holdninger ville nok aldrig være helt identiske.
I kronikken ”Illusionen om den tabte fortid” udgivet af Politiken d. 13. september 2015, skriver Tor Hernes, ”nydansker” og oprindeligt fra Norge, om de forskellige forestillinger om hvad fortiden indebærer og hvad der er dansk, blandt de forskellige generationer af danskere og udefrakommende.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Hernes skriver om hvordan han mener at den nationale selvforståelse mangler en aktiv debat. Denne debat skal omhandle den danske fortid, fremtid og hvad det vil sige at være dansk.
Debatten skal inddrage alle danskere, emigranter og flygtninge fra forskellige generationer. Hernes mener at de forskellige generationer og folkemængder, har et forskelligt syn på hvad der er fortid, fremtid og danskhed.
Hernes omtaler forskellige generationer og hvordan de har et forskelligt syn på hvad der er fortiden, fremtiden og det at være dansk.
De omtalte generationer er krigsgenerationen, babyboomerne og generation Y. Krigsgenerationen er dem der levede under Anden Verdenskrig, og de er præget af nøjsomhed og samhørighed.
Hernes bemærkede det da han mødte en ældre dame på et apotek, der bemærkede at han var norsk, sagde at nordmænd var gode mennesker, idet Danmark kunne stole på dem under krigen.
Generationen efter krigen er babyboomerne, det er denne generation Hernes selv er en del af. Denne generation har oplevet materiel velstand, fred og relativt stabile grænser.
Han har mødt mange fra denne generation mens han har boet i Danmark. De spørger gerne om han er norsk eller svensk, og kommentere ofte at de sagtens godt kan høre at han ikke er dansk.
Den næste generation er generation Y, som er vokset op lige før murens fald eller efter. De oplever en verden med frihedens dilemmaer, mangetydige og skiftende normer.
Derudover oplever de bevægelsesfrihed, som grænser til bevægelsestvang. Hernes skriver at de sjældent spørger ind til hvor han er fra, og det derfor virker på ham som om det ikke er særlig vigtigt så længe de forstår hinanden.
Den sidste generation er generation Z, det er dem der er født efter midten af 1990’erne. Hernes skriver at alle disse generationer har forskellige versioner af Danmark som de kender det.
Han mener ikke at der er en grund til at tro, at Danmark ikke vil ændre sig med de kommende generationer.
Skriv et svar