Indledning
I dag har medierne og herunder journalistikken en vigtig funktion i det danske samfund, hvor medierne bliver kaldt for den fjerde statsmagt.
Medierne sørger for, at vi får information om det, der sker, i samfundet. Denne information giver os et godt udgangspunkt, når vi f.eks. skal stemme til valg.
På den måde er medierne et slags sanseapparat for borgerne. Medierne sørger for, at de tre andre statsmagter forvalter deres magt i overensstemmelse med lovgivningen.
Hvis de ikke gør det, kan den kritiske journalistik komme i spil. Den kritiske journalistik fokuserer på at påpege samfundets fejl og mangler.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Dette kommer journalisten Kurt Strand også ind på i sin tekst ”Den konstruktive journalistik er tiltrængt” som er en kommentar, der blev udgivet d. 20. december 2018 og opdateret d. 20. april 2019.
I sin kommentar giver Kurt Strand udtryk for sin holdning, som står i fuldstændig kontrast til Asger Juhl holdning om konstruktive nyheder.
Som overskriften på kommentaren også giver udtryk for, er Kurt Strands holdning til den konstruktive journalistik, at vi har brug for et supplement til den kritiske journalistik.
Et supplement, som er mere løsningsorienteret, og som ikke ”leder efter hår i suppen.” (s. 2, l. 5) Kurt Strand fortæller, hvordan undersøgelser viser, at læsere, lyttere og seere bliver trætte af den kritiske journalistik.
I og med han nævner undersøgelserne, der er foretaget, hvilket vil sige, han benytter logos, kan man i højere grad stole på det, han skriver.
Man kan altså i højere grad tro på, at det er rigtigt, at vi har brug for flere konstruktive nyheder frem for kritiske nyheder, for at interessen af mediernes indhold vil stige.
Strand kommer også med et eksempel i sin kommentar om hvilken slags løsningsorienteret nyhed, man kunne skrive om. Eksemplet kommer fra radiostationen P1 i en udsendelse, som omhandler manglen på læger, der har ramt flere plejehjem.
En af radiostationens lyttere foreslog at bruge pensionerede læger, der stadig havde lyst til at hjælpe. Et eksempel som dette giver modtagerne en forståelse for, hvordan man kan fokusere på løsningerne frem for problemerne.
Skriv et svar