Problemformulering
På hvilke måder påvirkede den danske krise nationalfølelsen i Danmark under romantikkens periode (1780-1870) og hvordan skabte det en stærkere nationalisme samt fædrelandskærlighed?
Indledning
I perioden 1780-1870 blomstrede den Romantiske periode over hele Danmark med fokus på fædrelandskærlighed og Nationalromantik. I perioden søgte man det gode, det sande og det skønne samt længtes man mere efter en idyllisk og æstetisk tid.
Tiden Romantikken var ikke kun guld og grønne skove, men var derimod en tid, hvor Danmark oplevede både store og alvorlige forandringer.
I perioden blev Danmark ramt af flere kriser som I 1807 mistede Danmark sin flåde til England ved Københavns bombardement, I 1813 gik staten bankerot og I 1814 mistede man Norge til Sverige .
Danskheden blev født i romantikken og et land med op til flere nationaliteter blev til en samlet stærk nation med et fælles mål om at genopbyg Danmark stærkere.
Litteraturen var meget fokuseret på, hvor idyllisk og romantisk Danmark kunne være på dette tidspunkt.
Folket gik meget op i at det var ikke det ydre der talte, men mere følelserne og stemningerne der var vigtigst, hvilke også er der kommer til udtryk i Romantikkens kunstværker.
Alle disse hændelser resulterede så i at der blev skabt en stor fædrelandskærlighed/nationalfølelse blandt danskerne og det er, hvad der bliver fokuseret på i denne opgave.
Indholdsfortegnelse
1. Indledningen 2
- 1.1. Problemformulering 2
2. Redegørelse 3
- 2.1. Romantikken 3
- 2.2. Den danske krise 4
3. Digt/sanganalyse 4
- 3.1. Der er et yndigt land af Adam Oehlenschläger 4
- 3.2. Hist, hvor vejen slår en bugt af H.C. Andersen 5
4. Analyse af historiske kilder 6
- 4.1. Fædrelandet af F.C.C. Birch 6
5. Diskussion 6
6. Vurdering 7
7. Konklusion 7
8. Litteraturliste 9
9. Bilag 10
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Romantikken er tiden for følelser, idealer der blev fjernet og æstetisk tanker i perioden 1780-1870 (dog er der mange der anser år 1800 som den egentlige start på Romantikkens tid).
Romantikkens opstart var en reaktion til oplysningstidens mekaniske verdensbillede og materialisme i 1700-tallet, her lagde man meget vægt på det menneskelige brug af fornuften og materielle ting samt skulle natur bekæmpes og beherskes. Dette stod så i modsætning til det religiøse, spirituelle og det åndelige .
I Romantikkens tid kom fantasi og følelser i første række, dette frigjorde følelseslivet og lidenskaber f.eks. gik man bort fra fornuftsægteskaber til derimod følelsesægteskaber.
Indenfor Romantikken bliver skelnet mellem to delperioder, Universalromantikken og Nationalromantikken. Universalromantikken er den første delperiode i Romantikken som går fra 1798-1807 og det handlede dybest set om grundtanken.
Verdensånd (monisme) udtrykte både mennesket og naturen og tiden var præget af organismetanken, hvor naturen, mennesket og samfundet er en organisme, alle har deres egen plads og funktion som tilsammen udgør en harmonisk helhed blandt samfundet.
Den anden delperiode er Nationalromantikken 1807-1830, nu gjaldt det om nationen og at fædrelandet samtidig skulle centreres i stedet for ånden i naturen.
I Nationalromantikken dyrkede man kultur, historie og det danske sprog, man hyllede Danmark, vores værdier og den danske fortid samtidig prøvede man at fortrænge samtidens sociale og økonomiske problemer.
Både malere, digtere og sangere udtrykte deres Nationalfølelse/fædrelandskærlighed i deres værker.
Karakteristisk blev en romantikker opfattet som en person som levede i sin egen verden og ikke så virkeligheden i øjnene, så en fantast eller en drømmer.
De forsøgte at vende blikket indad for at finde en dybere tilværelse. Kunsten blev set som en særlig egnet kontakt med det ideelle og åndelige, man prøvede at opnå en kontakt til en rigere virkelighed .
Følelseslivet har aldrig været så intenst som nu, det blev også dyrket for tilværelsen skulle gribe følelsens vej. ”I romantikken er kunstneren den privilegerede person, der kan høre græsset gro og gøre poesien virkelig” .
---
Der er et yndigt land , er Danmarks nationalsang, skrevet af Adam Gottlob Oehlenschläger (1779-1850). Sangen udkom i to versioner, en forkortet og den originale, den forkortet version synger vi i dag til f.eks. håndboldkampe og den forkortet version består af 4 strofer og 6 linjer i hver strofe.
Den originale sang består af 12 strofer og ligesom før med 6 linjer i hver strofe, du kan finde krydsrim og opbyggelsen ser sådan ud: A, B, A, C, D, C. Naturen er i centrum f.eks. nævner Oehlenschläger grønne løv og brede bøge m.m. dette er beskrivelse af Danmark.
Beskrivelsen er med til at gøre os bevidst om, hvor smukt, yndigt og romantisk vores fædreland er, dette er også typiske Nationalromantik træk. Teksten er særdeles æstetisk og harmonisk, det kan man se i eksemplet her ¨Vort Dannebrog er smukt / Det vifter hen ad havet¨ - strofe 6, linje 1-2, ligesom dette eksempel stråler af patriotisme ¨Og hver en Dansk er lige fri / Hver lyder tro sin Konge¨ - strofe 4, linje 4-5.
Historien bliver også hyldet og spiller en essentiel rolle i eksemplet her ¨Der sad i fordums Tid / De harniskklædte Kæmper / Udhvilede fra Strid¨ - strofe 2, linje 1-3. Alle disse elementer er nationalromantiske træk og kommer tydeligt til udtryk, helt direkte kan man se ved strofe 12, linje 1-2 ¨Hil Drot og Fædreland! / Hill hver en Danneborger¨.
Man kan se i teksten at Gud (drot) bliver nævnt i den forbindelse med at man skal hylde ham. Frejas sal bliver også nævnt (strofe 1, linje 6.) i forbindelse med vores hedenske fortid og samtidig er det en antydning af at danskerne er et elskende folkefærd, da Freja er gudinde for kærlighed i den nordiske mytologi.
Her prøver Oehlenschläger at gøre os bevidste om at den danske historie og kultur er knyttet sammen med den nordiske mytologi.
Skriv et svar