Problemformulering
Hvordan opstod den stigende nationalisme og dybfølte fædrelandskærlighed i Danmark i løbet af Romantikkens æra (1780-1870)?

Indledning
Indholdet i denne opgave fokuserer på perioden kendt som Romantikken, strækkende sig fra 1780 til 1870. Især fokuseres der på den dybfølte fædrelandskærlighed, der florerede i Danmark under denne tid.

Der lægges særlig vægt på Nationalromantikken i Danmark og dens udforskning gennem analyser af dansk litteratur, herunder sange skrevet af velkendte forfattere fra den æstetiske periode, samt historiske kilder fra samme tid.

Dette skaber en spændende dynamik mellem fagene dansk og historie. Det er vigtigt at bemærke, at denne periode ikke kun var præget af positive begivenheder; eksempler inkluderer statsbankerotten i 1813, der brød med den tidligere velstand, selvom økonomien inden dette tidspunkt havde været stærk.

Desuden var der en fordobling af befolkningstallet, der begyndte fra 1830'erne. Trods Danmarks udfordringer opstod der en stærk nationalfølelse blandt danskerne, og det er netop denne følelse af kærlighed til fædrelandet, der er i centrum for denne opgave.

Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Indledning
Problemformulering
Redegørelse
Digt/sanganalyser
- Der er et yndigt land af Adam Oehlenschläger
- I Danmark er jeg født af H. C. Andersen
Analyse af historiske kilder
- Frihedsstøttens inskription
- Fædrelandet
Diskussion, vurdering/perspektivering
Konklusion
Webadresser og litteraturliste
Bilag

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Diskussion, vurdering/perspektivering
De foregående kilder belyser klart, at perioden præget af Nationalromantikken var en tid fyldt med stærke nationale følelser.

Hver eneste aspekt af fædrelandet blev betragtet som smukt og yndigt, og intet negativt blev nævnt - som om negativiteten var ukendt.

Både digte, sange og malerier malede et idyllisk og harmonisk billede af landet. Disse skildringer af idyllen og skønheden i fædrelandet stammer i høj grad fra de mange udfordringer og nederlag, der prægede perioden.

Men udover disse begivenheder kunne andre faktorer også have ført til den intense nationalfølelse, som stavnsbåndets ophævelse.

Stavnsbåndet betød, at mænd mellem 4-40 år fra den danske bondestand ikke kunne forlade deres hjemegn.

Baggrunden herfor var at sikre arbejdskraft til godserne og soldater til staten. Stavnsbåndet blev et symbol på et ufrit og undertrykkende samfundssystem.

I 1788 blev en historisk landbrugsreform underskrevet, ophævelsen af stavnsbåndet gjorde bønderne til frie borgere, der kunne rejse uden tilladelse fra godsejeren.

De frie borgere var glade og taknemmelige for reformen, som de også udtrykte gennem Frihedsstøtten.

Denne taknemmelighed blev yderligere udtrykt i form af kærlighed til kongen og fædrelandet. Denne kærlighed motiverede borgerne til at arbejde flittigt, styrke landets velstand, ofre egne interesser for fællesskabet og være villige til at forsvare og ofre for fædrelandet.

Denne kærlighed var noget, undertrykte bønder ikke umiddelbart havde erfaring med på grund af deres elendige og undertrykkende forhold.