Nationalromantikken | DHO

Indledning
Det overordnede emne er Nationalromantikken med særligt fokus på Treårskrigen. Hensigten med opgaven er at beskrive, hvordan de politiske og økonomiske forhold påvirkede de sociale/kulturelle omstændigheder, og derfor også de nationale forhold.

I opgaven indgår en analyse af ”Situationen i Tyskland 1848” (1848), hvor Peter Vedel udtrykker sin bekymring om en krig til sin far.

Herefter indeholder opgaven en analyse af ”Danmark, mit Fædreland” (1850) af H.C. Andersen med den flotte natur og sproget i centrum.

Sidst analyseres ”Slaget Ved Slesvig” (1848) af Carl Ploug, som forsøger at nedtone nederlaget. Opgavens hovedformål er derpå at forklare, hvordan nationalismen er blevet brugt til dække over de brutale tab, specielt under 1. Slesvigske krig.

Indholdsfortegnelse
Resumé 1
1. Indledning 1
2. Politiske og økonomiske forhold 1
3. ”Situationen i Tyskland i 1848” af en dansker 2
4. ”Danmark, mit Fædreland” af H.C. Andersen 3
5. ”Slaget ved Slesvig” af Carl Parmo Ploug 5
6. Diskussion- og vurderingsafsnit 7
7. Konklusion 7
Litteraturliste 0
Bilag 0
- Bilag 1 0
- Bilag 2 0

Uddrag
Under Nationalromantikken herskede den nationalistiske tankegang vedrørende nationalidentitet og fædrelandskærlighed .

Den nationalistiske tankeform var netop en måde Danmark kunne undslippe de mange nederlag på, som tekstforfattere bl.a. gjorde ved at skrive digte og sangtekster om fædrelandet.

Teksterne havde det formål at hylde Danmark som én samlet nation og ét samlet folk. Tekstforfatterne havde specielt fokus på Danmarks fortid om de nordiske guder, modersmålet og den flotte grønne natur.

En af datidens vigtigste prosaist var Hans Christian Andersen (1805-1875). H.C. Andersens forfatterskab rummer alt fra digte, romaner, dramaer og eventyr m.m. rettet mod både børn og voksne.

I 1850 udgiver H.C. Andersen fædrelandssangen ”Danmark, mit Fædreland” trykt for første gang i Fædrelandet. I sangen er det netop fædrelandskærligheden og nationalidentiteten, som er fokuspunktet.

Digtets ydre komposition består af 4 strofer med 8 verslinjer i hver, hvor enderim/krydsrimsstrukturen er A, B, A, B, C, D, D, C. Opbygningen på sangen har en fast struktur, hvilket er karakteristisk for et traditionelt digt.

Digtet er centrallyrisk, da det omfatter H.C. Andersens (jeg-ets) personlige forhold, følelser og tanker om fædrelandet. Motivet er at vise kærlighed til fædrelandet, og understrege alle de goder sider ved Danmark.

I medvirken til den indre komposition er der tale om cirkelkomposition. Starten og slutningen er opbygget på samme måde med få ændringer.

Når digtet er opbygget på denne måde, viser det at H.C. Andersen fysisk og mentalt er det samme sted, som han begyndte.

Det viser også, at Danmark altid har set så smukt ud. Intet har altså ændret sig fra start til slut, heller ikke efter alle de nederlag ”Engang Du Herre var i hele Norden, Bød over England”.

Han inddrager altså krigene, ikke for at nedgøre Danmark, men for at fortælle at krigene ikke har ændret på de flotte landskaber og det skønne sprog.

H.C. Andersen gør også bruge personlige pronominer ”Dig elsker jeg!” Han anvender pronomener som ”dig” og ”jeg”, hvilket gør at der sættes fokus på hans personlige forhold til fædrelandet.

Men på samme tid gør H.C. Andersen også brug af vi-formen ”Gud gav os den — Gud giv den bedste Seier!” Han inkorporerer fællesskabet samlet om en fælles religion ved at bruge ”os” og nævne ”Gud”.

Yderligere benytter han også sproglige billeder, som metaforer og personificeringer ”Du danske Sprog, Du er min Moders Stemme”. I verslinjen omtaler han lighedstrækkene mellem det danske sprog og sin moders stemme.

Desuden får det danske sprog menneskelige egenskaber, altså en stemme. Ved at anvende metaforer og personificeringer beskriver han, hvor livligt og smukt sproget er.

Et andet eksempel på sproglige billeder er besjælinger ” Hvor staaer Fuldmaanen over Kløver-Engen”.

En fuldmåne kan ikke stå, og hermed er det en besjæling. Han formår her at hylde Danmarks enestående natur ved at skabe et smukt scenarie af landskabet. H.C. Andersen anvender ligeledes sproglige figurer.

Et eksempel er anafor ”Hvor jeg har Rod, hvorfra min Verden gaaer, Hvor Sproget er min Moders bløde Stemme”. Begge sætninger starter med ordet ”hvor”, som er med til at danne rytme.

Rimene er ligeledes med til at danne rytme ”Hjemme” og ”Stemme”. Ved at bruge rim, bliver sangen lettere at synge med på.

Derudover gør han brug af udbrud og gentagelser ”Danmark, mit Fædreland!” . Udbrud og konstant gentagelse tydeliggør, hvad Danmark betyder for ham.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu