Opgavebeskrivelse
Hvordan fremstilles den danske indsats i Afghanistan?
Indledning
Om fremstillingen af soldaterne og krigen i Afghanistan har været retmæssig, er der bred uenighed omkring. Der er to sider af samme sag, og her er mange af danskerne blevet efterladt tomhændet.
Dette er de bland andet, da mange danskere mener at krigen i Afghanistan var unødvendig, mens politikerne har kæmpet en kamp for at argumentere for deltagelsen i krigen.
I midten står de udsendte soldater som egentlig gerne ville hjælpe, men heller ikke rigtig ved hvad der blev kæmpet for.
Krigen i Afghanistan var en af de første, hvor Danmark med Aners Fogh Rasmussen i spidsen hjalp en af sine allierede, og trådte ind i en krig uden selv at være en del af den.
Her var det et internationale terrornetværk al-Qaeda og Taleban som skulle bekæmpes, for derefter at skabe et stabilt og sikkert samfund. Så hvorfor deltog vi? Hvad udrettede vi?
Er to helt centrale spørgsmål omkring deltagelse i Afghanistankrigen. Under deltagelsen har soldater på skift været udsendt til Armadillo, som også er navnet på den dokumentarfilm, der for alvor går i dybden med soldaternes hverdag og udfordringer i Afghanistan og ikke mindst fremstillingen af krigen.
Det store spørgsmål er, har den danske indsats i Afghanistan gjort en forskel og hvad fik vi ud af krigen?
For at besvare dette spørgsmål vil der først blive redegjort for, hvordan den danske udenrigspolitik har ændret sig siden 1989, med særligt fokus på den danske indsats i det internationale samarbejde.
Herefter vil dokumentaren ”Armadillo” af Janus Metz blive analyseret med særligt fokus på de filmiske virkemidler og fremstillingen af krigen og soldaterne.
Indholdsfortegnelse
Indledning 2
Dansk Udenrigspolitik 3
- Ny terror 4
Armadillo 5
Danmarks indsats 8
Konklusion 10
Bibliografi 11
Bilag 11
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Terror har altid været noget, menneskeheden har kendt til. For at skabe opmærksomhed omkring budskabet til omverdenen er det tit set med vold og oftest udøvet af en eller flere personer.
I 1990 opstod der nu en ny slags Terror, hvor afsenderen oftest var anonym. (Frederiksen, 2021) (Afsnit: Krigen mod terror) Disse angreb var langt mere voldsomme end førhen, og havde nu masseødelæggelser og drab til følge.
Angrebenes mål var mere uklare end tidligere, men den umiddelbare grund til angrebene, var det endeløse had til den vestlige verdens og dens livsstil.
Der er derfor også bred enighed om, at angrebene er med rødder i islamistiske grupper fra Mellemøsten, hvor den saudiarabiske rigmand Osama Bin-Laden var lederen bag det internationale terrornetværk al-Qaeda, som havde hovedsæde i Afghanistan. (Søndberg, 2012)(s.144 l.1-25)
Disse terrorangreb blev flere og flere op gennem 90’erne, og hvor det d. 11. september 2001. virkelig blev alvor.
Angrebet mod World Trade Center, Pentagon og generelt USA som land, betød at den daværende præsident George W. Bush erklærede krig mod Taleban efter angrebet d. 11. september 2001. (Søndberg, 2012)(s.144 l.27-33) (s.145 l.1-4)
Efter disse angreb var de danske politiske partier enige om at stå bag og hjælpe vores allierede, nemlig USA.
Dog var der uenighed om, hvordan problemet skulle løses, eksempelvis mente den daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen at angrebene var tegn på fattigdomsproblemer, og at landene dermed skulle støttes med yderligere ulandshjælp.
Her var venstres daværende leder Anders Fogh Rasmussen ikke enig, han mente, at der var tale om politisk og religiøs fanatisme. (Søndberg, 2012)(s.146 l.8-16)
Et par måneder senere blev Anders Fogh Rasmussen valgt ind som ny statsminister, hvilket betød at Venstre og Konservative dannede regering med Dansk Folkeparti som støtte.
Disse partier tog den tidligere fremlagte udenrigspolitik af Uffe Ellemann-Jensen til sig, og Danmark udvidede deres aktive udenrigspolitiske egagement. (Rasmussen, 2014)(s.19 l.2-10)
Danmark skulle være med til at beskytte demokrati og de vestlige tanker med militære midler og de nedprioriterede ovenikøbet også ulandshjælpen.
Danmark hjalp således Amerikanerne med militærstøtte bl.a. fire F-16 fly, et Hercules transportfly, 100 specialstyrker fra Jæger- og Frømandskorpset, der var altså nu tale om at have sendt ”Danmark i krig”. (Søndberg, 2012)(s.146 l.23-34)
Alle disse var under Amerikansk kommando og havde ikke rigtig noget at skulle have sagt. Den minimale brøkdel af støtte som Danmark hjalp til med, var uden for indflydelse. (Søndberg, 2012)(s.146 l.35-36)
Skriv et svar