Indledning
Siden terrorangrebet i 2001 mod USA er mange mænd og kvinder hvert år blevet udsendt til Afghanistan.
109801 danske soldater kæmper hvert år for at få skabt en skole til de afghanske børn, for at få terrorismen nedlagt, retfærdighed for befolkningen, og vigtigst af alt kæmper de danske soldater for et fredeligt og sikkert samfund, der kan hænge sammen med resten af verden.
Senest i september 20212 trækker udenrigsministeriet de danske styrker tilbage fra Afghanistan. Danmark har dermed kæmpet deres sidste kamp mod terrororganisationerne for nu.
Men hvad gør at et land, som Danmark vælger at gå i krig? Og Hvordan fremstilles og begrundes Danmarks deltagelse i krig efter 2001?
Denne opgave indeholder også:
- Redegørelse
- Historie analyse
- Dansk analyse
- Diskussion om de personlige og politiske begrundelser for at gå i krig
- Konklusion
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 2
Indledning 3
Redegørelse for dansk aktivistiske udenrigspolitik efter 1989 3
Historisk analyse 4
- Bendt Bendtsen: Vi er revet ud af vores trygge hverdag 4
- Anders Fogh Rasmussen: Nytårstale den 1. januar 2002 5
- Udenrigs- og Forsvarsministeriet: Danmark i Afghanistan 5
- Dansk analyse af Janus Metz’ dokumentar ”Armadillo” 6
Diskussion om de personlige og politiske begrundelser for at gå i krig 8
Konklusion 9
Litteraturliste 10
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
”Baggrunden for denne artikel, bragt i Søndagsavisen den 30. september 2001, er terroranslagene i USA den 11. september 2001, hvor fire fly blev kapret for at blive brugt som missiler mod udvalgte mål.
Bendt Bendtsen (1954- ) var på dette tidspunkt formand for Det Konservative Folkeparti.”4 Et par uger efter angrebet på Twin Towers bliver denne artikel offentliggjort.
Det hele er stadig nyt, og er derfor et stort taleemne på dette tidspunkt. Dermed belyser artiklen sagen rigtig godt, da man stadig var midt i chokket om angrebet.
Kilden er en beretning, det kan f.eks. ses ved at artiklen ikke tager udgangspunkt fra en dagbog, hvor handlingerne ofte ville have været skrevet direkte ud fra situationen, men i stedet for er skrevet 19 dage efter angrebet.
Der kan derfor stilles spørgsmål ved kildens ægthed, da Bendt Bendtsen (kildens afsender) er andenhånds kilde, og derfor ikke selv har oplevet angrebet med egne øjne, men sat sig dybt ind i sagen, og videregiver derfor ting han har hørt og læst.
Kilden er derfor også sekundær da Bendt Bendtsen har benyttet informationer andre steder fra bl.a. medier.
Afsenderens, Bendt Bendtsen, formål med kilden er at fortælle de konservative vil styrke efterretningstjenesten, med et mere mandskab og flere beføjelser5.
Derudover er formålet at ”overtale/overbevise” om, at demokrati og ytringsfrihed skal beskyttes på den bedste og mest effektive måde. Modtageren af denne artikel/kilde er hele samfundet, da han belyser om at vi ikke altid kan være trygge i vores hverdag, efter angrebet i USA.
Tendensen er benyttelsen af grove ord. Bendt Bendtsen benytter sig ofte af grove ord i kilden, da han er vred over, at man ikke kan være tryg i sin hverdag længere.
I det hele taget belyser kilden, sagen meget godt, dog kan der være spørgsmålstegn ved troværdigheden, da Bendt Bendtsen, som sagt, er en andenhånds kilde, men han har stadig gode pointer med, som f.eks. verden ikke er så tryg, som vi går og tror den er.
---
Kilden er en beretning med viden fra både førstehånds og andehånds kilder. Det er en førstehånds kilde, da forfatteren, Pernille Dueholm, er ansat ved Udenrigsministeriet, og derfor har været med til at tage beslutninger vedrørende internationale forhandlinger i Afghanistan.
Den er derfor også primær. Det er en andenhånds kilde, da der også er informationer med fra dem som styrer operationen hjemme fra Danmark.
Kilden har stadig en stor relevans for verden i dag, trods kilden er skrevet mange år efter danskerne for første gang kom til Afghanistan.
Den er stadig relevant i dag, da der stadig er udsendte soldater i Afghanistan, dermed er det også vigtigt at huske på hvorfor de er udsendt. Kildens afsender har en klar relation til emnet, da det som sagt er udgivet af
Udenrigs- og Forsvarsministeriet. Kilden er med til at belyse læseren med fakta om den omtalte krig
og Danmarks involvering. Dette ses klart i starten, på side 3, hvor læseren får en introduktion om hvad personen skal til at læse f.eks. ”på de næste sider får du svar på hvorfor og på hvordan og hvornår”8, hvor der efterfølgende kommer de punkter kilden kommer indunder.
Dette er med til at give læseren/modtageren et klart overblik. Kilden har en klar afsender, dog bruges der igennem hele kilden et objektivt synspunkt, da der bruges ord som ”vi” i stedet for ”i”.
Skriv et svar