Afghanistan- og Irak-krigen | DHO

Opgavebeskrivelse
Redegør for dansk aktivistisk udenrigspolitik, hvoraf der er fokus på årene efter 1989.

Analyser teksten ”Danmark i Afghanistan” udgivet af Udenrigs- og Forsvarsministeriet og ”Hvad skal det nytte” af Anders Fogh Rasmussen, med særligt fokus på argumenter, virkemidler og appelformer for at gå i krig.

Vurder ud fra analysen i hvilket omfang Anders Fogh Rasmussen repræsenterer virkeligheden. Herunder inddrages yderligere tekster om Anders Fogh Rasmussen samt filmen ”Armadillo” af Janus Metz

Indledning
”Vi har ytringsfrihed. Også frihed til at sige noget vås. Og der skal være frihed til forskellighed. Vi hverken skal eller vil blande os i, hvordan mennesker går klædt, hvad de spiser, eller hvad de tror på. Danskhed er andet og mere end frikadeller og brun sovs.” (Rasmussen, Regeringen, 2003). Dette skriver Anders Fogh Rasmussen i sin nytårstale i 2003.

I talen redegør han også for en mere aktivistisk udenrigspolitik. Spørgsmålet er så bare, om den aktivistiske udenrigspolitik er ved at blive ligeså normalt i Danmark, som frikadeller og brun sovs.

Der er mange grunde til, at man sendte de danske tropper i krig i Afghanistan og Irak, og en af dem er blandt andet pga. perioden efter 1989, som indeholder et skifte i Danmark fra en passiv tilpasningspolitik, som er karakteriseret med en grundlæggende modvilje mod at engagere til i det internationale, til en aktivistisk udenrigspolitik, hvor man er præget af initiativlyst, engagement og vilje til at udnytte og skabe muligheder samt forandringer i de internationale omgivelser. (Ringsmose, 2017)

Jeg vil i denne opgave redegøre for dansk udenrigspolitik, hvor der er fokus på årene efter 1989.

Herefter tager jeg udgangspunkt i to tekster, hvor der bliver analyseret med fokus på argumenter, virkemidler og appelformer for at gå i krig. Der vil også forekomme en vurdering, hvor jeg ud fra min analyse ser på i, hvilket omfang Anders Fogh Rasmussen repræsenterer virkeligheden.

Her bliver der inddraget yderligere tekster om Anders Fogh Rasmussen samt filmen ”Armadillo” af Janus Metz. Jeg tilføjer vha. filmen, hvordan krigen fremstilles. Til sidst har jeg valgt at tilføje en diskussion, hvoraf der vil være fordele og ulemper ved de politiske årsager under mit emne.

1. Redegør for dansk aktivistisk udenrigspolitik, hvoraf der er fokus på årene efter 1989.

2. Analyser teksten ”Danmark i Afghanistan” udgivet af Udenrigs- og Forsvarsministeriet og ”Hvad skal det nytte” af Anders Fogh Rasmussen, med særligt fokus på argumenter, virkemidler og appelformer for at gå i krig.

3. Vurder ud fra analysen i hvilket omfang Anders Fogh Rasmussen repræsenterer virkeligheden. Herunder inddrages yderligere tekster om Anders Fogh Rasmussen samt filmen ”Armadillo” af Janus Metz.

Indholdsfortegnelse
indledning .......................................................................................... 1
metode ..................................................................................................................... 2
redegørelse for dansk aktivistisk udenrigspolitik efter 1989 ............ 2
analyse af ”danmark i afghanistan” og ”hvad skal det nytte” .............. 3
vurdering af analysen ............................................................... 6
diskussion af de politiske grunde ................................. 7
konklusion ................................................................ 8
bibliografi..................................................................... 8

Uddrag
Det første kilden oplyser, er en påstand hvor der står ”Det er også for vores egen skyld, at vi deltager i krigen”, belægget for afsenderens påstand er blandt andet at beskytte os selv og vores land, i henhold til terror, dette beskriver kilden sådan her: ”Den danske støtte er også hjælp til selvhjælp.

Vi forebygger, at terror skal ramme vores land.”. Kilden har endnu en påstand på side 8, hvor der står: ”Danske soldater og politifolk er med til at skabe sikkerhed”. Påstandens belæg lyder på, at de nordlige, vestlige og centrale lande har en større virkning på sikkerheden end de provinser, hvor der stadig er hærget af uro.

Kilden beskriver det sådan: ”Den internationale indsats har generelt skabt bedre sikkerhed i Afghanistan. I de nordlige, centrale og vestlige dele af landet er der kommet fart i genopbygningen.

Men det går langsommere i de provinser, der stadig er hærget af uro – ikke mindst i Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan.”. Modtagerne af kilden bliver hurtigt overbevist gennem argumentationen, og bliver specielt påvirket ved Patos.

Det er en pålidelig kilde, fordi afsenderen er Udenrigs- og Forsvarsministeriet, dog er det vigtigt man ser sig kritisk på den, da det danske bidrag kun bliver formidlet som værende positivt.

Det er også vigtigt at forholde sig kritisk til de politiske tendenser i kilden, dette ses blandt andet her: ”Danmark arbejder for at forbedre menneskerettighederne ved at lægge et vedholdende, politisk pres på den afghanske regering.”

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu