Problemformulering
1. Redegør for dansk aktivistisk udenrigspolitik, hvoraf der er fokus på årene efter 1989.
2. Analyser teksten ”Danmark i Afghanistan” udgivet af Udenrigs- og Forsvarsministeriet og ”Hvad skal det nytte” af Anders Fogh Rasmussen, med særligt fokus på argumenter, virkemidler og appelformer for at gå i krig.
3. Vurder ud fra analysen i hvilket omfang Anders Fogh Rasmussen repræsenterer virkeligheden. Herunder inddrages yderligere tekster om Anders Fogh Rasmussen samt filmen ”Armadillo” af Janus Metz.
Indledning
”Vi har ytringsfrihed. Også frihed til at sige noget vås. Og der skal være frihed til forskellighed. Vi hverken skal eller vil blande os i, hvordan mennesker går klædt, hvad de spiser, eller hvad de tror på. Danskhed er andet og mere end frikadeller og brun sovs.”
(Rasmussen, Regeringen, 2003). Dette skriver Anders Fogh Rasmussen i sin nytårstale i 2003. I talen redegør han også for en mere aktivistisk udenrigspolitik.
Spørgsmålet er så bare, om den aktivistiske udenrigspolitik er ved at blive ligeså normalt i Danmark, som frikadeller og brun sovs.
Der er mange grunde til, at man sendte de danske tropper i krig i Afghanistan og Irak, og en af dem er blandt andet pga. perioden efter 1989, som indeholder et skifte i Danmark fra en passiv tilpasningspolitik, som er karakteriseret med en grundlæggende modvilje mod at engagere til i det internationale, til en aktivistisk udenrigspolitik, hvor man er præget af initiativlyst, engagement og vilje til at udnytte og skabe muligheder samt forandringer i de internationale omgivelser. (Ringsmose, 2017)
Jeg vil i denne opgave redegøre for dansk udenrigspolitik, hvor der er fokus på årene efter 1989.
Herefter tager jeg udgangspunkt i to tekster, hvor der bliver analyseret med fokus på argumenter, virkemidler og appelformer for at gå i krig.
Der vil også forekomme en vurdering, hvor jeg ud fra min analyse ser på i, hvilket omfang Anders Fogh Rasmussen repræsenterer virkeligheden.
Her bliver der inddraget yderligere tekster om Anders Fogh Rasmussen samt filmen ”Armadillo” af Janus Metz.
Jeg tilføjer vha. filmen, hvordan krigen fremstilles. Til sidst har jeg valgt at tilføje en diskussion, hvoraf der vil være fordele og ulemper ved de politiske årsager under mit emne.
Indholdsfortegnelse
indledning ............................................................................................................1
metode ............................................................................................. 2
redegørelse for dansk aktivistisk udenrigspolitik efter 1989..........................................2
analyse af ”danmark i afghanistan” og ”hvad skal det nytte” ...............................3
vurdering af analysen .....................................................................................6
diskussion af de politiske grunde..................................................................................7
konklusion ...................................................................................................................... 8
bibliografi ......................................................................................................................8
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I kilden bliver der sat meget fokus på begrundelsen for den danske deltagelse i Irak-krigen.
Vi hører om Anders Fogh Rasmussens synspunkter omkring, hvorfor regeringen valgte at sende danskere i krig.
Dette gør også kilden troværdig, da man hører Anders Foghs synspunkt, dog skal man huske på, at de kun er Foghs synspunkt, og han kan have udeladt nogle detaljer eller oplysninger.
Noget der kan gøre kilden upålidelig, er blandt andet, at der var en stor debat i medierne, fordi der skulle tages en beslutning om, hvorvidt vi skulle deltage i koalitionen eller ej.
Debatten kom af at Folketinget og medierne fik at vide, at Irak havde masseødelæggelsesvåben, og Statsministeren kun fik at vide, at det var blevet vurderet.
Det blev skrevet sådan: ”I rapporten er en af konklusionerne, at I fik at vide, »at det blev vurderet, at Irak havde masseødelæggelsesvåben«, men Folketinget og medierne fik at vide, at »Irak havde masseødelæggelsesvåben«. ”
Det vækker mange forskellige tanker op, som en modtager, da ændringen fik stor betydning, da det kunne have været med til at Folketinget gjorde som de gjorde. (Rasmussen, Berlingske, 2019)
Han lægger meget vægt på, at USA er et land, som har været meget igennem, og at vi som land skal hjælpe, for at skabe vores egen sikkerhed.
Han skriver også, at vi skal stoppe Saddam Hussein, som på daværende tidspunkt var Iraks statsminister.
For at være kritisk overfor den givne kilde, kan der også fremkomme en usikkerhed i pålideligheden, da Anders Fogh og George Bush, som var USA’s daværende præsident, havde et rigtig tæt forhold.
Han skriver det her: ”Regeringens og Dansk Folkepartis beslutning om, at Danmark aktivt skal støtte den amerikansk ledede koalition, skal vi se i dette lys.
Tiden er inde til at stoppe Saddam Husseins farlige spil med verdenssamfundet, før det er for sent.”, og der er ingen tvivl om, at George Bush havde et klart ønske om at stoppe Saddam Hussein. (Lauritzen, 2010)
Skriv et svar