Indledning
Siden terrorangrebet på tvillingetårnene d. 11. september 2001, har Danmark været i krig i Afghanistan for at skabe sikkerhed og stabilitet.
Vi har valgt krigen i Afghanistan, fordi at det er en spændende krig med flere forskellige vinkler på, hvorfor man går i krig.
Hermed er det også en meget aktuel krig for, hvordan terror har udviklede sig gennem årene, og stadig den dag i dag påvirker omverden, og de civile det har konsekvenser for.
Derfor vil vi undersøge, hvorfor man går i krig som nation og som soldat. Det vil vi gøre ved at lave en kildekritisk analyse af Anders Fogh Rasmussens nytårstale fra 2002 og analysere og fortolke et uddrag fra romanen “jeg er en hær” af Lars Husum.
Derudover vil vi redegøre for krigen i Afghanistan og diskutere de forskellige årsager til, hvorfor man gå i krig.
Indholdsfortegnelse
Indledning…………………………………………….….....3
Redegørelse
Reaktion på terrorangrebet 9/11…………………………...3-5
Analyser
Anders Fogh Rasmussens nytårstale……………..5-6
Uddrag af romanen ”jeg er en hær”……………………….7-8
Diskussion………………………………………………………………..8-9
Konklusion……………………………………………………………..9
Litteraturliste………………………………………………………10
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Den dag i dag sidder Taliban ikke på magten, men prøver stadig i høj grad at indføre deres overdrevet diktatoriske fortolkning af koranen.
Danmark har siden 1949 været en del af NATO, derfor har Danmark siden 2002 sendt soldater til Afghanistan for at bidrage til forskellige missioner.
Efter snart 20 års kamp mod terror og taliban, er der stadig danske udsendte i de mest udsatte områder i Afghanistan.
Men hvorfor gik et lille land som Danmark i krig i sådan en risikabel zone? Krigen i Afghanistan har kostet modige danske soldater livet, og en masse har fået ar på sjælen. Knap 10.774 har været udsendt og sat sit liv på spil.
Over 200 soldater er blevet såret og 43 er dræbt, men det er blot nogle af konsekvenserne, som følger med livet som en dansk udsendt soldat.
Siden 2002 til 2014 har formålet været, at soldater skulle fuldføre missioner som Operation enduring freedom og international security and assistances (ISAF).
ISAF var en militær styrke stablet på benen af NATO. Målet var at hjælpe landet og befolkning, med at komme på det rette spor mod et demokratisk styret land.
Siden 2015 har forsvarets mission været Resolute Support mission. Resolute Support missionen gik ud på at støtte og rådgive de afghanske sikkerhedsstyrker som et trin i ryd-hold-opbyg-overdrag strategien.
Strategien gik ud på at rydde Taliban fra et udsat område i Afghanistan (ryd), for derefter at etablere overblik og kontrol, ved hjælp af militær og politistyrker (hold).
Næsten trin (opbyg) går ud på at træne den militære sikkerhedsstyrker og retablere jobs og ledige stilling på fx skoler og i sundheds- og retssystemet.
Til sidst overdrages ansvaret til den Afghanske regering, som får mere og mere ansvar, og med soldaternes støtte skal sørge for at skabe sikkerhed for de afghanske borgere og begrænse talibans magt og indflydelse i landet.
Den dag i dag er der stadig danske tropper, som sammen med USA hjælper i Afghanistan, men dette bliver der snart lavet om på.
Tirsdag den 13. april 2021 offentliggjorde USA’s præsident Joe Bidden, at alle USA’s militære styrker skal være ude af Afghanistan den 11. september 2021. Altså på dagen, hvor terrorangrebet på tvillingetårnene i 2001 fandt sted.
Skriv et svar