Indledning
”Vi har ytringsfrihed. Også frihed til at sige noget vås. Og der skal være frihed til forskellighed. Vi hverken skal eller vil blande os i, hvordan mennesker går klædt, hvad de spiser, eller hvad de tror på.
Danskhed er andet og mere end frikadeller og brun sovs.” (Rasmussen, Regeringen, 2003). Dette skriver Anders Fogh Rasmussen i sin nytårstale i 2003. I talen redegør han også for en mere aktivistisk udenrigspolitik.
Spørgsmålet er så bare, om den aktivistiske udenrigspolitik er ved at blive ligeså normalt i Danmark, som frikadeller og brun sovs.
Der er mange grunde til, at man sendte de danske tropper i krig i Afghanistan og Irak, og en af dem er blandt andet pga. perioden efter 1989
som indeholder et skifte i Danmark fra en passiv tilpasningspolitik, som er karakteriseret med en grundlæggende modvilje mod at engagere til i det internationale, til en aktivistisk udenrigspolitik
hvor man er præget af initiativlyst, engagement og vilje til at udnytte og skabe muligheder samt forandringer i de internationale omgivelser. (Ringsmose, 2017)
Indholdsfortegnelse
Indledning 1
Metode 2
Redegørelse for Dansk Aktivistisk Udenrigspolitik Efter 1989 2
Analyse Af ”Danmark I Afghanistan” Og ”Hvad Skal Det Nytte” 3
Vurdering Af Analysen 6
Diskussion Af De Politiske Grunde 7
Konklusion 8
Bibliografi 8
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Den danske udenrigspolitisk ændrede sig betydeligt efter Den Kolde Krig, hvor den havde været påvirket af de internationale stormagter.
Den danske neutralitetspolitik blev afskaffet, og i stedet kom der en ny udenrigspolitisk kurs kaldet ”Aktiv internationalisme”, denne politik var bygget op af den daværende statsminister, Uffe Ellemann Jensen.
Efter dette trådte i kraft blev Danmark et mere aktivt land, hvor vi fokuserede og deltog mere i organisationer som EU (EF), FN og NATO.
Vi havde i Danmark stor medfølelse med USA den 9. september 2001, hvor der skete en stor politisk udvikling pga. et terrorangreb.
Terrorister kaprede fire fly henover New York og de brugte flyene til at ramme de to tvillingetårne kaldet World Trade Center.
Det var 19 arabiske terrorister, som foretog angrebet i USA, og dertil gjorde de det til en af verdenshistoriens største terrorangreb.
De 19 arabiske terrorister var medlemmer af Al-Qaeda, som er en arabisk bevægelse grundlagt af Osama Bin Laden, som selv var med til at planlægge angrebet, dette medvirkede i USA’s krig mod Afghanistan. (Danske, 2001)
Den 20. september 2001 var der folketingsvalg i Danmark, hvilket var samme måned som den store tragedie i USA.
Anders Fogh Rasmussen kom til magten med en flertals-VK-regering og støtte fra Dansk Folkeparti. Den nye statsminister havde en stor indflydelse på Danmark, da han var klar på at lave et opgør, som han kaldte ”Danskernes småstatsmentalitet”, hvor der efterfølgende blev sat fokus på dansk aktivistisk udenrigspolitik.
Dette gjorde blandt andet, at der kom et tæt samarbejde med den amerikanske stormagt, hvilket havde stor betydning for Danmark, da danskere havde fået styrke til 3 at bruge deres militær. (Rasmussen, mm.dk, 2006)
Efter Anders Fogh Rasmussen havde været ved magten i 2 år, besluttede Folketinget med et lille flertal,som var Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, at Danmark skulle deltage i USA’s krig mod Irak, selvom der ikke var mandat fra FN.
Statsministeren støttede dem, og formulerede i sammenhængen et nyt grundlag for dansk sikkerheds- og udenrigspolitik. (Rasmussen, 2003)
Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre var dog store modstandere af Danmarks deltagelse i Irak-krigen, og dette skabte en stor debat i hele verden.
Regeringen kunne se en fordel, da Danmark endnu engang kunne sikre støtte osv. fra USA. De brugte også USA’s argumenter, som lød på, at den mulige besiddelse af masseødelæggelsesvåben var en kæmpe trussel mod den verdensfred, som vi ville have.
Efter terrorangrebet i USA, den 9. september 2001, blev hele verden chokeret, og dette var også en af grundende til, at der blev indsat en dansk deltagelse i en FN-styrke, for at gøre situationen mere stabil i Afghanistan.
Efter denne handling, blev Danmark mødt med en stor opbakning, men det blev dog diskuteret, hvorfor krigen fandt sted.
Anders Fogh Rasmussen kom igen ind i billedet, og havde en overbevisning om at krigen var grundet religiøsitet og politiske holdninger.
Skriv et svar