Indledning
I denne opgave vil jeg undersøge på hvilken baggrund den danske ungdomskultur opstod i 1960’erne.
Jeg har valgt at tage udgangspunkt i datidens holdninger og samfundsstruktur med henblik på at redegøre for ungdomskulturen i 1960’erne og dens indflydelse på samfundet dengang.
Jeg vil tage udgangspunkt i Klaus Rifbjergs 3. digtsamling “Konfrontation” fra 1960, som jeg vil anvende i min analyse, idet den har dybe rødder ind i den daværende ungdomskultur og dannede hele grundlaget for konfrontationsmodernismen i 60’erne.
Jeg vil i min konklusion komme ind på, hvilken indflydelse 60'ernes ungdomskultur har haft på samfundet generelt.
Indholdsfortegnelse
Indledning 2
Analyse og fortolkning 4
Diskussion 8
Konklusion 8
Litteraturliste 10
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Flere af samtidens spirende forfattere og kunstnere begyndte at stille spørgsmål og forholde sig kritisk til denne materialistiske samfundstendens.
Forfatter Klaus Rifbjerg (F. 1931) var blandt dem. Han var ung og visionær og karakteriseres i dag som en af pionererne i forbindelse med ungdomsoprøret i 1960'erne, idet han havde en kontroversiel måde at gøre op med fortidens/samtidens normer og tænkning via sin litterære tilgang.
Klaus Rifbjerg blev set som en medievant provokatør såvel gennem hans litterære værker såvel som gennem hans opførsel.
Klaus Rifbjerg deltog blandt andet i flere forskellige studenterdemonstrationer i slutningen af 60’erne.23
Klaus Rifbjerg har beskæftiget sig med mange forskellige genrer indenfor litteraturen bl.a. erindringer, digtsamlinger, rejsebøger, essays, og realistiske romaner.
Klaus Rifbjergs tredje digtsamling “Konfrontation”24, som han udgav i efteråret 1960, kom til at have så stor betydning for den modernistiske poesi, at navnet over tid blev ændret til konfrontationsmodernisme.25 ”
Med digtsamlingen “Konfrontation” peger Klaus Rifbjerg på noget essentielt, nemlig at vi går gennem livet med lukkede øjne i stedet for at forholde os til den bitre sandhed.26 Digtsamlingens titel vidner om at være en øjenåbner eller et såkaldt “wakeup call”.27
Han skriver om dagligdagens banaliteter og trivielle gøremål, som forhindrer os i at være sanselige. Det forklarer han blandt andet så fint i digtet
“Det er blevet os pålagt” “Det er blevet os pålagt af statistikken i et gennemsnits liv at åbne et meget stort antal døre, konservesdåser, punge, tegnebøger, chek-konti, at lukke et meget stort antal samme”28 Han refererer her til det velkendte som noget tryghedsskabende “at føle mæthed”, som umiddelbart henleder ens tanker på noget positivt.
Digtet ændrer dog hurtigt karakter, idet mætheden i stedet bliver til noget ubehageligt og kvælende trivielt. …”En stadig statistisk mæthed i mellemgulvet gulvet mellem kvalmen og opkastet”29.
Her får mætheden kvalmen til at stige. Alt det han i digtet refererer til, der bliver os pålagt igennem et helt liv fra vugge til grav - blandt andet viden om at vi alle skal dø, forhindrer os i at være sanselige og leve i nuet, hvis vi ikke er meget bevidste om disse forhindringer.30 Han afslutter digtet med det endelige - døden.
“Men på et tidspunkt i rækken af døråbninger er det passende at sætte slæverne udfor den bestemte årsdag og æde sin tildelte død som man hele sit liv har været mæt af” Ifølge Klaus Rifbjerg bliver vi som mennesker lokket af det, der forventes af os, det trivielle og overskuelige, som begrænser vores evne til udfoldelse og fordybelse til den dag vi dør.
Skriv et svar