Indledning
I dagens Danmark har vi gode arbejdsforhold, grundet den danske model hvor vi har fagforeninger til at aftale løn- og arbejdsvilkår med arbejdsgiveren.

Det er et resultat af industrialiseringens dårlige arbejdsvilkår, hvor overskud af arbejdskraft gav arbejdsgiverne mulighed for at sætte lønningerne i bund.

Arbejdsklassen var derfor i denne periode undertrykt af de kapitalistiske magthavere, hvilket førte til strejker, demonstrationer og ikke mindst det betydningsfulde opgør Slaget på Fælleden.

I opgaven vil jeg først og fremmest redegøre for disse arbejdsforhold under industrialiseringen.

Indholdsfortegnelse
Indledning 2

Redegørelse for arbejderklassens arbejderforhold under industrialiseringen 3

Kildekritisk analyse af ”Maalet er fuldt!” af Louis Pio 4

Analyse af ”En Lønningsdag” af Martin Andersen Nexø 6
- Skildringen af klasseforskelle 7

Vurdering af industrialiseringens betydning på arbejdernes levevilkår 8

Konklusion 9

Litteraturliste 10

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Opfindelsen af dampmaskinen i 1712 i England1 kom til at have stor betydning på det daværende danske samfund, da den i starten af 1870’erne2 fandt sin vej til Danmark.

Landet gik ind i en ny tid, hvor industrialiseringen fik sit gennembrud. Jernbanen blev blandt andet indført i den sidste halvdel af 1800-tallet3, hvilket betød, at varer fra hele landet kunne leveres gennem jernbanenettet.

Udover det blev meget arbejde som før blev udført af heste- eller mandekraft erstattet med maskiner4, hvilket førte til en del industrivirksomheder, som blev anlagt under industrialiseringen.

Der blev derfor mindre arbejde på landet, og gennem perioden fra 1850-1901 flyttede to ud af ti danskere fra land til by for at finde arbejde5.

Overskuddet af arbejdskraft satte lønningerne på fabrikkerne helt i bund. De rige fabriksejere blev en del af det dominerende borgerskab i byerne, som stod til klar kontrast til den fattige arbejderklasse.

En maskinarbejder på Eckhoffs maskinfabrik tjente gennemsnitligt ca. 18 kr.6 om ugen, hvor hverdagene på maskinfabrikken bestod af 12 timers arbejde med kun halvanden times pause.7

På trods af mandens og til dels kvindens lange arbejdsdage rakte lønnen ofte alligevel ikke til de behov, en almindelig arbejderfamilie havde, og børnene måtte derfor i en tidelig alder ud på arbejdsmarkedet for at sikre familiens økonomi og overlevelse8.

Børnene arbejdede ofte under farlige arbejdsforhold, og i 1870’e ne var der dobbelt s mange arbejderbørn der døde sammenlignet med middelklassebørn9 Indtægten fordelte sig ofte sådan, at 70-75% gik til mad, 15% til bolig og de resterende ca. 15% gik til andre behov, såsom medicin, sko og tøj10.

Flere har skrevet erindringer om de dårlige levevilkår, bl.a. Christian Christensen der i sine sidste leveår nedskrev barndomserindringer fra fattigkvarteret Raba be land” p Nørrebro i København.

Her skrev han bl.a.; Allerede medens far arbejdede i de første uger, forklarede mor mig, at hun frygtede for, at vi ikke kunne klare os med fars løn - så dyrt alting var11.

Frygten for ikke at have nok økonomiske midler var en dominerende del af Christians og ikke mindst tusinde andre arbejderfamiliers bekymringer under industrialiseringen.

Op igennem slutningen af 1800-tallet fik de dårlige arbejds- og lønningsforhold, arbejderklassen oplevede, dog konsekvenser for arbejdsgiverne.

Der blev i 1871 stiftet en dansk afdeling af Den Internationale Arbejderforening med Louis Pio i spidsen12, og allerede i maj 1872 fandt den første store demonstration mellem arbejdere og myndighederne sted i kampen om bedre arbejdsvilkår.

Strejken var også et populært våben13, og med den fik de hårdtarbejdende arbejdere højere lønninger udbetalt op igennem industrialiseringen.