Ved Söen | Analyse | Schack von Staffeldt

Indledning
Vi som mennesker har udviklet sig meget igennem tiden. Menneskets livscyklus har foregået i mange årtier og vi er i dag kommet ind i en mere moderne tid.

Det moderne samfund er gledet ind i en ubevidst tankegang med fokus på højteknologi, maskiner og videnskab. I denne tid bør det individuelle liv derfor blot tage fokus fra teknologien og i stedet for værdsætte den påskønnelse, som vi tager for givet, fra den ældre tid.

Dette kan gøres ved hjælp af et smukt landskab eller en afdæmpet og ensom lokalitet, som kan resultere i eskapisme, en betegnelse for fulgt fra den rigtige verden.

Denne teknik var en populær teknik i romantikken, hvilket også bliver belyst i digtet ”Morgenvandring” fra 1805, som er skrevet af Adam Oehlenschläger. Han finder sin påskønnelse og lykke ved hjælp af den smukke natur.

Den populære teknik fra romantikken bliver også belyst i digtet ”Ved Söen”, som er skrevet af Schack von Staffeldt i 1804. Begge skribenter har brugt teknikken i hvert af deres digte, hvor de begge søger fred og harmoni.

Uddrag
Digtet foregår om morgen imens digteren er ude at gå en morgentur. Digtet slutter også om morgen med en fælles morgensang. Morgensangen bliver sunget fra naturen og ham selv

med formålet om at gøre gud glad. ’’Saa synge vi Hver vor Skaber glad, En Morgensang’’ (Strofe 12. Vers 7-8). Her benytter Adam Oehlenschläger af en metafor, hvor digteren og naturen sammen takker gud ved hjælp af en sang, i håb om at gøre gud glad.

Adam Oehlenschläger benytter sig af mange forskellige sproglige virkemidler, som har en vigtig rolle for teksten. Det er vigtigt at forstå, at blomsterne i digtet bliver sammenlignet med den vilde og smukke natur

som i dette tilfælde er ubrugeligt og ligegyldigt. Digtet er derfor opbygget af kontrastopbygningen, da Adam Oehlenschläger opbygger sit værk gennem en række modsætninger.

Hovedtemaet i digtet ”Morgenvandring” er forbindelsen mellem naturmennesket og bymennesket. Dette har Adam Oehlenschläger belyst ved hjælp af sammenligning i sit digt.

Blomsterne og digteren skal repræsentere det tanke fyldte naturmenneske med masser af respekt, hvori marken og ejermanden skal repræsentere det egoistiske og stressede bymenneske.

Ejermanden forbinder blomsterne som unyttige, hvilket de egentligt også er i samfundet, men alligevel har de deres helt egen funktion og værdi, som kun panteismen formår at forstå. Sidetemaet er panteismen, dualisme og stoltheden over gud, natur og fortid.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu