Indholdsfortegnelse
Indvielsen af A.W Schack von Staffeldt fra 1804
- Redegør for romantikkens idealer:
- Redegør for panteisme og dualisme:

Uddrag
De primære idealer fra romantikken kommer sig af den oprørsbevægelse som opstod i det meste af 1800-tallet efter epoketiden.

Romantikken som historisk periode byggede på idealerne om det skønne, gode og sande og i høj grad dyrkelsen af stærke og hede følelser.

Disse idealer som var skabt inde i mennesket, og som lå så langt væk fra logik som muligt. Perioden, var sanselig.

Dette afspejler sig i de historiske værker fra tiden, både skriftligt f.eks. i form af digte og salmer men også i det visuelle vi kender fra romantikkens periode.

---

Dualisme præger romantikkens tankegang om at krop og sjæl er to adskilte fænomener, der er altså tale om en todeling af verden.

Dualisme hævder at kroppen tilhører den fysiske verden, hvorimod sjælden er forbundet til det åndelige. Splittelsen i mennesket mellem sjæl og krop er skarp.

Dertil er panteisme et begreb for opfattelsen om forskellige fremtrædelsesformer for én og samme ting, f.eks. gud er i alt, alt er skabt af gud.

Dette kan man se som værende et monistisk verdenssyn, da tilværelsen kan reduceres til at alt er ét. Dermed alt er gud og hans tilstedeværelse i samtlige aspekter af både den fysiske og åndelige natur og verden.

Man kan hævde at disse 2 centralbegreber i romantikken er poler, da de står i en skarp kontrast til hinanden.4