Indledning
Har vores univers flere verdener i sig, eller er det bare noget som vi mennesker bilder os selv ind?

Mennesket i dag lever med grundtanken om, at vi efterstræber sjælelivet i himlen, da vi mener at livet på jorden er bundet af vores grundlæggende drifter, mens livet i himlen er frit.

Forestil dig, at alle mennesker i denne verden levede med en dualistisk tankegang. Tanken om, at der grundlæggende findes to verdener, hvor sjælen er adskilt fra legemet

ånden er adskilt fra naturen, himlen er adskilt fra jorden og de idealer vi stræber efter, opnår vi aldrig, nemlig fænomenernes- og idéernes verden.

Det siges i virkeligheden, at der ikke er nogen modsætning mellem det åndelige og det fysiske, da den guddommelige ånd strømmer gennem hele den fysiske verden.

Uddrag
Sproget i digtet på trods af at digtet er skrevet for 200 år siden, er sproget meget ligetil, det er poetisk.

I digtet er der blevet benyttet en del billedsprog, hvilket gøre digtet mere levende og spændende. F.eks. i første vers bliver der benyttet billedsprog:

’’Himlene smilte’’ (Fibiger, 2010: 936, strofe 1: vers 2). Der blev ofte brugt billedsprog i romantikken, både for at gøre læsningen interessant og også for at få læseren til ’’at føle’’ digtet.

I digtet er der samtidig blevet benyttet farver. Staffeldt bruger farverne til at udtrykke sig, det kan allerede ses i anden strofe, hvor den røde farve bliver nævnt: ’’… i aftenrøde’’ (Fibiger, 2010: 936, strofe 2: vers 9).

Igen, i tredje strofe har Staffeldt brugt farve til at udtrykke sig: ’’… vindene talte’’ (Fibiger, 2010: 936, strofe 3: vers 14), ’’… skyerne, som blege for månen hendrev’’ (Fibiger, 2010:

936, strofe 3: vers 15) og ’’… ånderne kaldte’’ (Fibiger, 2010: 936, strofe 3: vers 16). Her har Staffeldt nævnt den hvide eller ligefrem den gennemsigtige farve til at udtrykke sig.

De mange farver benyttes til at tydeliggøre stemningen i digtet og de understreger således også digtets følelser.