Indledning
Digtet indvielsen, som er skrevet af Adolph Wilhelm Schack von Staffeldt er skrevet i år 1804 i starten af romantikken. Romantikken var en kulturstrømning i Europa, som varede fra omkring år 1800-1870.

Romantikken er en litteraturhistorisk periode, og den kommer lige efter oplysningstiden og lige før det morderne gennembrud. Perioden ligger derfor mellem to andre centrale og store perioder i dansk litteratur.

Ordet romantikken forbindes ofte med ord som natur, følelser, harmoni og idyl. I romantikken var det følelserne og idealerne, der var kernen i tilværelsen.

Man var optaget af hvad der var "det gode, det sande og det skønne". Der ses derfor en tendens til, at malerier og digte i romantikken virker mere idylliske end virkeligheden så ud, fordi man søgte efter denne idylliske forestilling.

Uddrag
Dualismen er også et centralt begreb i romantikken og dette begreb bygger op om troen på, at verden og mennesket er splittet.

I dualismen tros der på, at sjælen er i kroppen, men at man ingen kontakt har til den indtil vi dør, for når vi dør bliver sjælen nemlig til noget guddommeligt.

Digtet ’indvielsen’ fra år 1804, er altså et digt, som er skrevet i universalromantikken og bærer præg af de ting som karakteriserede denne tid.

Indvielsen er et lyrisk digt, da digtet ikke som sådan har en historie at fortælle, men er baseret på at formidle sanser, følelser og stemninger.

Digtet er opbygget af fire strofer med seks verslinjer i hver strofe. Digtets opbygning er ensartet i alle seks strofer, da der i de fire første verslinjer er krydsrim og derefter par rim i de to sidste verslinjer. Denne opbygning kaldes også for AbAbcc. Staffeldt bruger mange udsagnsord i digtet.

Indvielsen er skrevet i jegfortæller (strofe 1, vers 1) og vi ser udelukkende den korte fortælling ud fra jegfortællerens synsvinkel. Jegfortælleren er et lyriske jeg, som gennem digtet viser os sine tanker og sine følelser.