Indholdsfortegnelse
Fællesdel 1b: Hypoteser
- Hypotese 1: Omkring halvdelen af respondenterne fra Enhedslisten mener, at der bliver brugt for få penge på udkantsdanmark, da de går ind for økonomisk omfordeling i samfundet.
- Hypotese 2: Borgere med lang videregående uddannelse mener i højere grad at der benyttes et passende beløb på udkantsdanmark, da højtuddannede er mere tilbøjelige til at bosætte sig i byerne.
- Hypotese 3: Liberal Alliance er det parti, der i højere grad mener, at der bliver brugt for mange penge på udkantsdanmark, da de er et yderst liberalistisk parti.
Delopgave 2: Nye mønstre i vælgeradfærd?
- C2:
- C3:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Med relevante beregninger ses det at 53,3% fra Enhedslisten mener, at der bliver brugt for få penge til udkants Danmark.
Enhedslisten kategoriseres primært inde for Minervamodellens grønne segment, som betegnes som et idealistisk men moderne parti.
Her har vælgerne en lav til middel indkomst, og er knyttet til det offentlige samt uddannelsessystemet.
Her kunne det tænkes, at nogle af Enhedslistens vælgere er bosat i udkantsdanmark, og derfor kunne have interesse for, at pengene ikke kun bliver brugt i de større byer.
---
Økonomen Thomas Piketty redegøre for, at dem med lave indtægter og lave uddannelser ikke udelukkende stemmer på venstreorienterede partier længere men tværtimod det modsatte.
Ifølge Piketty gør det sig gældende i USA, Frankrig og Storbritannien. Dog gør det sig ikke gældende for Danmark, dette understøttes af to bilag, tabel 2 og 3.
Under tabel 2 fremstår det, at danske borger der tjener mellem 149.999-299.999 kr. før skat, i højere grad stemmer på et venstreorienteret parti.
Dette kan forklares ved, at de stemmer ud fra classsvoting, altså ud fra klasse og ideologi.
Mens borgere med en indkomst på 500.000-700.00 og er mere tilbøjelige til at stemme på højreorienterede partier.
Her kunne de stemme efter rational choice, altså efter hvad der gavner dem, det ville i dette tilfælde være lavere skat, så de beholder mere selv.
I tabel 3 understøttes det endnu en gang, at højere uddannet borgere stemmer på højrefløjen, mens borgere der fx kun har gået i grund-/ folkeskole, stemmer på venstrefløjen.
Der er en lang række forhold, der spiller ind, når denne vælgeradfærd skal forklares.
Skriv et svar