Vælgeradfærd – SF – Socialistisk folkeparti

Indledning
Bilag C1 mener, at SF drejer sig mere om i signaler i stedet for politik, og at de vil tage ansvar. Bent Winther siger fx, at de er blevet langt bedre til at kommunikere strategisk i form af, de går efter hvad vælgerne gerne vil have. På det plan vil det sige, at de bevæger sig mere ind mod midten, for at få mange forskellige vælgere med fra begge sider. Det bliver blandt andet også nævnt i bilag C2 af Peter G. H. Madsen at SF har opnået at trække flere vælgere til fra både højre- og venstrefløj af. De siger, at 10 procent af de vælgere, der i dag vil stemme SF, stemte i 2007 på regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance. Bilag C3 mener også, ikke lige umiddelbart ved SF men generelt, at man scorer mange flere vælgere og især midtervælgerne ved at trække længere en mod midten. C3 forklarer at den midtsøgende politik (blandt andet set i de borgerlige partier, VKO) på det fordelingspolitiske og velfærdspolitiske område og en traditionel borgerlig politik på de værdipolitiske områder, har givet disse borgerlige partier en stor opbakning.

Indholdsfortegnelse
1. SAMMENLIGNING
2. DISKUSSION

Uddrag
Bent Winther beskriver i artiklen ”Bisværmens forbandelse” vælgeradfærden i det senmoderne samfund. hos dem. Teksten tegner et billede af vælgerne i det senmoderne samfund som illoyal, da den grundliggende årsag til at vælge lige præcis dét parti var, at det skulle være moderne og tjekket. Det vises der i sætningen: ”(sværmen) slår mere eller mindre tilfældigt ned”. Det er altså ikke politisk indhold, der er det vigtigste. Et kendetegn i det senmoderne samfund er at vælgerne som sagt var illoyale og gik fra parti til parti; de gik under navnet marginal vælgere. Tiderne skiftede fra de trofaste kernevælger til de nymoderne marginalvælgere, der hurtigt kunne skifte mening.