Indledning
Bilag C1 mener, at SF drejer sig mere om i signaler i stedet for politik, og at de vil tage ansvar. Bent Winther siger fx, at de er blevet langt bedre til at kommunikere strategisk i form af, de går efter hvad vælgerne gerne vil have.
På det plan vil det sige, at de bevæger sig mere ind mod midten, for at få mange forskellige vælgere med fra begge sider. Det bliver blandt andet også nævnt i bilag C2 af Peter G. H.
Madsen at SF har opnået at trække flere vælgere til fra både højre- og venstrefløj af. De siger, at 10 procent af de vælgere, der i dag vil stemme SF, stemte i 2007 på regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance.
Bilag C3 mener også, ikke lige umiddelbart ved SF men generelt, at man scorer mange flere vælgere og især midtervælgerne ved at trække længere en mod midten.
C3 forklarer at den midtsøgende politik (blandt andet set i de borgerlige partier, VKO) på det fordelingspolitiske og velfærdspolitiske område og en traditionel borgerlig politik på de værdipolitiske områder, har givet disse borgerlige partier en stor opbakning.
Indholdsfortegnelse
1. Sammenligning
2. Diskussion
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Bent Winther beskriver i artiklen ”Bisværmens forbandelse” vælgeradfærden i det senmoderne samfund. hos dem.
Teksten tegner et billede af vælgerne i det senmoderne samfund som illoyal, da den grundliggende årsag til at vælge lige præcis dét parti var, at det skulle være moderne og tjekket.
Det vises der i sætningen: ”(sværmen) slår mere eller mindre tilfældigt ned”. Det er altså ikke politisk indhold, der er det vigtigste.
Et kendetegn i det senmoderne samfund er at vælgerne som sagt var illoyale og gik fra parti til parti; de gik under navnet marginal vælgere. Tiderne skiftede fra de trofaste kernevælger til de nymoderne marginalvælgere, der hurtigt kunne skifte mening.
Beskrivelsen Winther kommer med i sin artikel viser meget godt, hvordan vælgeradfærden i det senmoderne samfund er.
Men derfor kan man godt stille spørgsmålstegn ved, om ikke Winthers beskrivelse er for generaliserende, for overfladisk og for ekstrem?
At påstå, at man udelukkende vælger parti efter hvad der er tjekket er som sådan ikke rigtig. Befolkningen er i dag meget politisk bevidst.
Aldrig før har der været så bred politisk dækning. Det faktum, at det ikke på forhånd, som under massepartierne, er givet hvem vi skal stemme på, betyder, at vi reflekterer og træffer et selvstændigt og velovervejet valg.
Ligeledes har de fleste en god fornemmelse af, hvor de står politisk og et såkaldt tjekket parti, vil ikke rykke helt rundt på vælgerne, alene af den grund, at det er tjekket.
Skriv et svar