Indholdsfortegnelse
Opgave 1: Argumenter ud fra en liberalistisk grundholdning/ideologi imod Dansk Folkepartis (O) forslag om at tvinge skoler og børnehaver til at værne om dansk kultur.

Opgave 2: Argumenter ud fra en socialistisk grundholdning/ideologi imod Venstres forslag om brugerbetaling i sundhedsvæsenet (Bilag 2).

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Den centrale problemstilling handler om, hvorvidt der skal være brugerbetaling hos lægen.

Brugerbetaling for lægebesøg, vil ikke løse problemer - men snarere skabe dem. Hvis det koster penge at gå til lægen, vil det gå ud over den del af samfundet, der er økonomisk svagest.

Den ekstra udgift vil afholde de svageste i samfundet fra at gå til lægen, hvilket kan resultere i, at de bliver ramt af sygdomme, som holder dem væk fra arbejdsmarkedet.

Dette vil kun svække deres økonomi yderligere, og det danske samfund vil blive præget af ulighed.

Vores samfund kan kun fungere, hvis der bliver taget hånd om de svageste, og som jeg ser det, beskytter det her forslag ikke dem, der har brug for det.

Venstres næstformand Kristian Jensen siger også, at: “Der er den skævhed, at man betaler en stor del selv, hvis man skal have behandlet sine tænder, mens det er på det offentliges regning, hvis man skal have behandlet sine knogler”.

På papiret giver hans sammenligning mellem brugerbetaling hos tandlægen og lægen god mening, men det holder ikke rigtig i praksis.

Hvis man ikke får behandlet knoglebrud, har man svært ved at passe sit arbejde og komme igennem dagen.

At man har skæve tænder, gør ikke nogen arbejdsmæssig forskel, og det er derfor fair, at man selv skal betale for sådanne kosmetiske indgreb.

En af Venstres kandidater i Københavns Storkreds, Colette Brix, siger følgende: “Det er nødvendigt med brugerbetaling for at få flere penge til for eksempel bedre hospitalsbehandling og mere velfærd andre steder”.