Indholdsfortegnelse
Opgavens indhold)
- Fællesdel – Udfordringer og Løsninger
- Delopgave A – Krisen I Dansk Folkeparti
1b.
Hypotese 1)
”Størstedelen af Nye Borgerliges vælgere er uenige i udsagnet, da de går ind for en stram flygtningepolitik og ikke ønsker at afgive suverænitet til EU.”
Hypotese 2)
”Størstedelen af Det Radikale Venstres vælgere er enige i udsagnet, da partiet går ind for et udvidet samarbejde i EU.”
Hypotese 3)
”Mange flere end forventet af Enhedslistens vælgere er enige i udsagnet, hvilket virker overraskende, da Enhedslisten er modstandere af EU.”
Delopgave A – Krisen I Dansk Folkeparti Opgave 2. – Undersøgelse
- Den første påstand
- Den anden påstand
- Den tredje påstand
- Den fjerde påstand
- Den femte påstand
- Den sjette påstand
Opgave 3. – Notat
Kære Politiske leder for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Fællesdel – Udfordringer og Løsninger
1a. Hvad kan der af tabel 1 udledes om udviklingen i amerikansk økonomi i perioden 2016-2020? I besvarelse skal du anvende viden om økonomiske mål.
1b. Opstil tre hypoteser, der kan forklare de sammenhænge mellem partivalg og holdning til Danmarks deltagelse i en fælles flygtningepolitik for EU, der kommer til udtryk i tabel 2. Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.
Delopgave A – Krisen I Dansk Folkeparti
2. Undersøg, i hvor høj grad påstandene i bilag A1 om årsagerne til Dansk Folkepartis krise kan understøttes af materialet i bilag A2 (figur 1, tabel 1, tabel 2, figur 2 og tabel 3).
Undersøgelsen skal understøttes af beregninger af et 95%-konfidensinterval for Dansk Folkeparti og mindst tre andre relevante partier, og du skal anvende viden om vælgeradfærd.
3. Du er politisk rådgiver for Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl. Skriv et notat til Kristian Thulesen Dahl, der sætter ham i stand til at udforme en strategi for, hvordan partiets tilbagegang i vælgertilslutningen kan vendes.
Notatet skal tage udgangspunkt i bilag A3, og du skal anvende viden om medier og politisk kommunikation.
---
Den fjerde påstand
Den fjerde påstand lyder: Dansk Folkeparti har fået hård konkurrence fra Nye Borgerlige. For at understøtte og belyse denne påstand inddrages tabel 1 og 2.
For det første viser tabel 2, som tidligere nævnt, at 11,8% af DF’s vælgere i 2015 stemte på Nye Borgerlige i stedet i 2019.
For at et andet parti kan tage en ret stor andel af et andet partis vælgere, betyder det at der er meget stor konkurrence mellem partierne.
Dette giver også god mening da DF og Nye Borgerlige deler mange af de samme ideologier og mærkesager og generelt er ens på en del fronter.
Tabel 1 og tabel 1a kan også bruges til at bekræfte påstanden, da man kan se hvordan Nye Borgerlige er gået signifikant frem, og lader til fortsat at gå frem.
Til gengæld går DF fortsat signifikant tilbage, også efter valget i 2019. Det vurderes på baggrund af ovenstående, at påstand 4 kan bekræftes.
Den femte påstand
Den femte påstand lyder: Der er en sammenhæng mellem Venstres og Dansk Folkepartis vælgertilslutning.
Når det går dårligt for Venstre, går det godt for Dansk Folkeparti og omvendt. Her kan tabel 1 og 2 inddrages.
Modsat Dansk Folkeparti havde Venstre i 2019 et forholdsvis godt valg. Tabel 2 viser også, at 13,2% af DF’s vælgere ved valget i 2015, i stedet stemte på Venstre i 2019.
Dog vandrede endnu flere af DF’s tidligere vælgere over til Socialdemokratiet i 2019. Tabel 2 taler altså både for og imod påstand 5.
I tabel 1a ses hvordan både DF og Venstre har oplevet tilbagegang siden 2019, dette støtter altså ikke påstand 5 om at det går godt for DF, når det går dårligt for Venstre og omvendt.
Den sjette påstand
Den sjette påstand lyder: Der er bekymringer om Kristian Thulesen Dahl som leder på tre områder;
hvorvidt han har folkelig gennemslagskraft, for stort fokus på økonomi og om han er overeksponeret.
Umiddelbart er der ikke noget i bilag A2, som understøtter denne påstand, da næsten intet i bilaget direkte omhandler Kristian Thulesen Dahl. Dog fortæller tabel 3 noget hvor troværdighed vælgerne oplever ham.
Det giver naturligvis også sig selv, at hvis vælgerne ikke ser den partiets politiske leder som troværdighed og vælgertilslutningen samtidig er faldende er man højst sandsynligt ikke en god leder i de flestes øjne
og det kan naturligvis sagtens skyldes manglende gennemslagskraft, for stor fokus på økonomi eller overeksponering, men det er ikke helt til at sige.
Tabel 3 viser, at Kristian Thulesen Dahl i 2014 blev anset som den mest troværdige politiske leder af vælgerne, til gengæld er han i 2019 den mindst troværdige. Dette kan naturligvis godt argumentere for påstand 6.
Skriv et svar