Problemformulering
Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for, og hvilke løsninger er der for at sikre den danske velfærdsstat?
Indledning
De fleste mennesker betragter i dag velfærdsstaten og velfærdssamfundet som en succeshistorie. Danmark er i dag et samfund præget af økonomisk velstand
der kommer alle til gode, og en social sikring for alle indbyggere, hvad enten om man bliver syg, arbejdsløs, gammel eller på anden måde mister evnen til at forsørge sig selv.
Normalt portrætteres Danmark som en veludviklet velfærdsstat, der tager sig af sine borgere fra “vugge til grav”. Danmark vises på toppen af statistikker for lykke, lighed og har lave niveauer af fattigdom, samt social ulighed.
Dog er velfærdsstaten gennem årene blevet udfordret på mange fronter, som bilag 6 fremhæver så er udviklingen i offentlige udgifter steget markant.
Dette vil sige at staten har været nødsaget til at lave besparelse på en række ydelser. Dette falder bestemt ikke i god jord blandt befolkning
men for at forstå besparelserne på velfærden, er det nødvendigt at undersøge hvilke udfordringer den danske velfærdsstat står overfor.
Indholdsfortegnelse
1. Titel
2. Indledning
3. Problemformulering
4. Problemstillinger
5. Konklusioner på arbejdet med de enkelte problemstillinger
- Hvad kendetegner den danske velfærdsstat?
- Hvilke udfordringer er der ved den danske velfærdsstat?
- Hvordan kan velfærdsstatens udfordringer løses?
6. Konklusion
7. Litteraturliste
8. Bilag
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Det danske velfærdssamfund danske er baseret på den universelle velfærdsmodel, også kaldet den skandinaviske model.
Den universelle velfærdsmodel er kendetegnet ved at ydelserne er universelle, det vil sige at alle kan gøre brug af velfærdsgoderne. Alle i samfundet har fri og lige adgang til de statslige velfærdsydelser.
Målet med den danske velfærdsstat er særligt ønsket om at skabe økonomisk sikkerhed og tryghed for borgerne.
Spørger man den verdenskendte økonom fra Sydkorea, Ha-Joon Chang, er den danske velfærdsmodel et samfundsideal.
I udlandet mener man, at det danske velfærdssamfund især er kendetegnet ved at have et godt og velfungerende sundhedssystem.
Chang fortæller, at Danmark har et af “de bedste sundhedssystemer i verden.” Yderligere forklarer han, at “Obama var så interesseret i at få gennemført en reform af det amerikanske sundhedsvæsen”, og at han i høj grad var inspireret af det danske sundhedssystem.
Danskerne bidrager med en stor del af deres løn til de offentlige skattefinansierede ydelser for at sikre en række ydelser såsom lægehjælp
hospitalsbehandling, skolegang og ældrepleje. Alle, der arbejder i Danmark, betaler indkomstskat. I Danmark har vi et progressivt skattesystem
hvilket betyder, at jo mere du tjener, jo højere procentdel betaler du i indkomstskat. Hvis man tjener over et bestemt beløb om året, skal man også betale topskat.
Det progressive skattesystem er blevet kritiseret af overklassen og blå blok med, “at høje skatter er lig med tyveri”.
Men Ha-Joon Chang fastslår i bilag 3 at, “høje skatter er faktisk en god forretning for både almindelige mennesker og de meget velhavende”.
Chang retter stor kritik mod den økonomiske elite i vesten og ideen om trickle down-effekten. Han påstår, at denne effekt er en myte, og at “rige mennesker gør ikke resten af os rigere.
Velstand drypper ikke fra de øverste lag i samfundet og ned på folket. Den såkaldte trickle down-effekt, som det frie markeds økonomer tror på, holder ikke vand.
I hvert fald ikke i den vestlige del af verden.” Chang fremhæver klart og tydeligt at et progressivt skattesystem ikke er lig med tyveri, men sikrer en god balance og en retfærdig økonomi, som sørger for at alle i samfundet har en god levestandard og et ligeværdigt liv.
Den danske velfærdsstat er kendetegnet ved, at der er en høj grad af omfordeling mellem borgerne og mellem forskellige perioder i den enkelte borgers liv.
Børneforældre modtager børnepenge, unge modtager SU, og pensionister modtager folkepension. Man kan også forklare det sådan, at der er en høj grad af horisontal og vertikal omfordeling
Med horisontal mener man, at folk på arbejdsmarkedet betaler for folk uden for arbejdsmarkedet (f.eks. børn, pensionister og arbejdsløse), og med vertikal omfordeling mener man omfordeling mellem de sociale lag, altså fra rig til fattig.
Personer med høje indkomster betaler højere skatter end personer med lavere indkomst, men alle får tilbudt de samme velfærdsydelser.
Dermed virker den universelle velfærdsmodel lighedsfremmende. Velfærdsstaten er baseret på en socialistisk tankegang om, at et samfund fungerer bedst, hvis alle borgere har de samme muligheder.
Socialdemokratismen mener, at vejen til dette samfund går via markedsøkonomi, da markedsøkonomi er et vigtigt middel til at opnå velstand og en god levestandard i et samfund.
Ideen er, at både staten og markedsøkonomien skal sikre den enkelte person et værdigt liv og være med til at realisere den enkelte persons muligheder og drømme.
Skriv et svar