Indledning
Den danske velfærdsmodel er internationalt anerkendt og har for nylig været genstand for opmærksomhed i den amerikanske valgkamp i forbindelse med diskussionen om statens rolle.

De demokratiske præsidentkandidater nævnte i denne sammenhæng, at det danske samfund havde en række bemærkelsesværdige styrker.

Bernie Sanders udtalte således: "Vi kan trække inspiration fra Danmark, Norge og Sverige og deres evne til at skabe et samfund, der gavner arbejdsstyrken," rapporterede Reuters, da han blev spurgt om sin demokratiske socialistiske holdning.

Hillary Clinton tilføjede: "Det, som Senator Sanders påpeger, giver absolut mening i forhold til den ulighed, vi ser i USA. Men vi er ikke Danmark. Jeg holder af Danmark. Dog er vi stadig USA," udtalte Hillary Clinton ifølge Reuters (Nygaard Just 2015).

I 1941 udgav Alva Myrdal værket "Folk og familj", som havde stor indflydelse på diskussionen om udformningen af den skandinaviske velfærdsstatsmodel.

I en periode, hvor familieformerne var i forandring, argumenterede Myrdal for nødvendigheden af at modernisere de institutionelle rammer for at støtte familier, især kvinder, der ønskede at deltage på arbejdsmarkedet.

Alva Myrdal bidrog til spredningen af kvindebevidsthed, da dette også var med til at sikre stabilitet i familie- og samfundslivet samt muliggøre opbygningen af en velfærdsstat med lige muligheder til gavn for samfundet som helhed (Andersen og Kaspersen 2013; 730).

Den danske velfærdsmodel inkluderer elementer som fri adgang til lægebehandling, gratis uddannelse, pension, børnepasning og en række sociale sikkerhedsforanstaltninger, som bidrager til en relativt høj grad af lighed i samfundet sammenlignet med mange andre lande.

Velfærdsstaten fremhæves også som garant for børnepasning og lignende, hvilket åbnede døren for kvinders indtræden på arbejdsmarkedet og spillede en afgørende rolle i at øge Danmarks velstand betydeligt i 1950'erne og fremad (Benn Lykkebo 2015).

Indholdsfortegnelse
1.0 Indledning
2.0 Redegørelse for velfærdstatens centrale institutioner .
- 2.2 Offentlig børnepasning
- 2.3 Uddannelse
- 2.4 Delkonklusion

3.0 Analyse
- 3.2 Økonomisk ligestilling
- 3.3 Kvinder på arbejdsmarkedet
- 3.3.1. Kvinderne kommer ind på arbejdsmarkedet
- 3.4 Politisk repræsentation
- 3.5 Delkonklusion

4.0 Diskussion af samfundets påvirkning
5.0 Konklusion
6.0 Litteraturliste

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Som tidligere nævnt, vil dette afsnit fokusere på kvinders indtræden på arbejdsmarkedet. Jeg vil først forsøge at analysere årsagerne ud fra den eksisterende litteratur og derefter bruge statistik for at understøtte disse observationer.

Tidsperioden mellem 1950'erne og 60'erne betragtes som begyndelsen på etableringen af velfærdsstaten, hvor betegnelsen "velfærdsstat" først blev taget i brug.

Den økonomiske fremgang efter Anden Verdenskrig gav en stærk impuls til udviklingen af velfærdsstaten.