Indledning
Overgangen fra det traditionelle til det moderne samfund, der fandt sted omkring 1700-tallet, førte til en stigende urbanisering som følge af industrialiseringen.
I det moderne samfund brød individet med den traditionsbundne livsstil og blev mere individualistisk. Det senmoderne samfund medførte en øget grad af individualisme.
I dagens senmoderne samfund præsenteres der så mange muligheder, at byerne konkurrerer indbyrdes om at være attraktive og gode for at tiltrække mennesker.
Siden urbaniseringen har bylivet været attraktivt, og dette skaber udfordringer, som storbyerne ikke kan undgå at håndtere.
En af udfordringerne ved byernes vækst er den miljømæssige belastning, som Troels Lund Poulsen, der var miljøminister fra 2003-2010, problematiserer og påpeger, at byerne selv skal være med til at håndtere.
Men hvordan ser det ud for Latinerkvarteret, Aarhus' ældste bydel? Dette vil blive undersøgt i følgende projekt, hvor jeg vil dykke ned i et af Aarhus' mest hyggelige kvarterer ved at kombinere perspektiver fra anerkendte teoretikere inden for bysociologi og mine egne undersøgelser.
Projektet vil undersøge betingelserne for et godt byrum ved at sammenligne forskellige perspektiver på byrummet.
Derefter vil fokus være rettet mod, hvordan virksomheden Mejlgade Lab forsøger at påvirke Latinerkvarteret i retning af deres opfattelse af en god by: vejen mod bæredygtighed.
Derudover vil projektet analysere Latinerkvarteret og drøfte, hvordan området kan bevæge sig i en mere bæredygtig retning. Hele projektet vil have fokus på, hvad der skaber en god by.
Indholdsfortegnelse
Indledning.
1. Sammenligning af perspektiver fra Richard Sennett, George Simmel og Jane Jacobs med fokus på kvalitet i storbyen
- 1.1 Individet i storbyen
- 1.2 Diversitet
- 1.3 Tryghed
- 1.4 Delkonklusion.
2. Undersøgelse af hvordan Mejlgade Lab arbejder med innovation i bestræbelserne på at realisere lokale og bæredygtige løsninger
- 2.1 Innovationstyper
- 2.1.1 Bæredygtig innovation
- 2.1.2 Socialt entreprenørskab
- 2.2 Innovationsstrategi
- 2.2.1 En fremvoksende strategi
- 2.3 Forretningsideer
- 2.3.1 Åben innovation
- 2.3.2 Sammenspilstankegangen
- 2.3.3 Vurdering af forretningsideer
- 2.4 Brugerdrevet innovation
- 2.4.1 Frivillighedsprincippet
- 2.5 Delkonklusion
3. Vurdering af om Latinerkvarteret indeholder gode byrum og hvordan området kan udvikle sig i en mere bæredygtig retning
- 3.1 New Urbanism i Latinerkvarteret
- 3.2 Et mangfoldigt Latinerkvarter?
- 3.4 Et mere bæredygtigt byrum
- 3.5 Delkonklusion
Konklusion
Litteraturliste
Bilag A: Byliv der betaler sig – Gevinster ved investering i byliv og bykvalitet
Bilag B: Entnografisk portrœt
Bilag C: Stopinterview spørgsmål
Bilag D: Observationsskemaer fra Graven og Pustervig Torv
Bilag E: Billededokumentation fra Graven og Pustervig Torv
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I dette afsnit vil jeg analysere, om Latinerkvarteret kan betragtes som et godt byrum ved at undersøge to specifikke områder i området.
Jeg har valgt at fokusere på Graven og Pustevig Torv, da de begge er centrale pladser i kvarteret, men adskiller sig fra hinanden på grund af deres placering og forholdet mellem offentlige og private rum.
For at få en bedre forståelse for mangfoldigheden i disse byrum har jeg udført lukkede observationer, hvor jeg har registreret antallet af mennesker, der opholder sig eller bevæger sig gennem områderne, og har opdelt dem efter køn og alder.
Observationerne blev foretaget i løbet af to hverdage i tidsrummet mellem kl. 13 og 16. Dette har givet mig et indblik i, hvorvidt byrummene er mangfoldige i forhold til de nævnte parametre.
Gennem observationerne har jeg også kunnet identificere antallet af mennesker, der opholder sig i eller bevæger sig gennem byrummene.
Skriv et svar