Indledning
Den aktuelle finanskrise, som har berørt adskillige dele af verden, herunder Danmark, er et varmt emne blandt økonomer. Derfor er der utallige forslag til, hvordan krisen bedst kan afhjælpes, også her i Danmark.
I regeringens seneste finanslovsudspil er der afsat 5 milliarder kroner over de næste fire år til offentlige investeringer. Nogle økonomer anser denne sum for at være alt for høj, mens andre mener, at de offentlige investeringer bør være endnu mere omfattende.
Monetarister og keynesianske økonomer har vidt forskellige synspunkter på, hvad der bedst stimulerer samfundsøkonomien.
Uanset økonomisk orientering er alle økonomer enige om, at finanspolitiske tiltag er nødvendige for at genoplive økonomien og reducere arbejdsløsheden. Der findes mange muligheder inden for finanspolitikken, og det er i prioriteringen af disse tiltag, at uenighederne opstår.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Problemformulering
Arbejdsspørgsmål
Metode
Diskussion Af Arbejdsspørgsmål
Konklusion På Problemformulering
Litteraturliste
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I 1930'erne fremlagde Keynes en revolutionerende teori, der gik ud på, at det er nødvendigt at påvirke efterspørgslen gennem centralstyring under økonomiske krisetider.
Præcis dette er, hvad regeringen, især Socialdemokratiet/SF og vismændene, foreslår at gøre ved hjælp af en ekspansiv finanspolitik, der omfatter offentlige investeringer.
Keynes holdt fast i den opfattelse, at kontraktiv finanspolitik kun skulle anvendes under højkonjunktur. Cepos, derimod, har en modsatrettet tilgang.
Tænketanken mener, i tråd med monetaristisk teori, at kontraktiv finanspolitik er det sundeste valg for den danske økonomi under en krise som den nuværende.
Ifølge monetaristisk teori kan de fleste økonomiske nedture forklares ved, at centralbanken har ført en fejlagtig pengepolitik, hvor den ikke har formået at opretholde en passende pengemængde i samfundet.
Specielt Socialdemokraterne/SF og vismændenes løsninger kan stærkt kritiseres ud fra et monetaristisk perspektiv. Dog er regeringens tilgang til krisen langt fra monetaristisk, på trods af dens liberalistiske orientering.
Socialdemokraterne/SF og vismændene udviser ingen tillid til, at markedsmekanismerne og den usynlige hånd alene vil rette op på samfundsøkonomien. Desuden lægger de ikke særlig meget vægt på betydningen af pengemængden.
Hvilken økonomisk teori benytter de forskellige parter sig af?
Tænketanken Cepos støtter klart den monetaristiske teori. I deres løsning har de stor tillid til de frie markedskræfter og mener, at samfundsøkonomien naturligt vil stræbe efter fuld beskæftigelse og optimal produktion.
Cepos er af den opfattelse, at staten ikke bør blande sig i økonomien, da den "usynlige hånd" sikrer en fornuftig udvikling.
Skriv et svar