Problemformulering
Hvordan så supermagterne på ”det gode samfund”, og hvilken betydning har ideologier og religion i dagens Danmark ift. ”det gode samfund”?
A) Hvordan påvirkede ideologierne syn på det gode samfund, konflikten mellem USA og Sovjet?
B) Hvilke syn er der på ”den kolde krigs” udvikling?
C) Hvilken rolle spiller religion i det gode samfund?
D) Hvad har ideologierne af betydning i Danmark i dag?
Indledning
Jeg ønsker at udforske, hvordan de to supermagters opfattelse af det ideelle samfund har påvirket den kolde krig. Samtidig vil jeg analysere, hvem der kan tilskrives skylden for den kolde krig, og hvorfor den udviklede sig på den måde, den gjorde.
Desuden vil jeg undersøge, hvordan religionen spiller ind i forhold til opfattelsen af det gode samfund og hvilken betydning ideologierne har i dansk politik.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Ved afslutningen af 2. verdenskrig i 1945 bliver det klart for USA's præsident, at de to supermagters ideologier er fundamentalt forskellige, når det kommer til indretningen af det gode samfund. Som det fremgår af bilag 2, erkender præsidenten dette.
Konflikten manifesterer sig i uenigheden om, hvordan Tyskland skal styres. Tyskland bliver delt i to dele, som illustreret i bilag 1, hvor kommunismen hersker i øst. Den tidligere britiske premierminister Winston Churchill reagerer på denne opdeling og Sovjets fremgangsmåde med sin "jerntæppe-tale", som angivet i bilag 3 (brug citat).
Fra Sovjets side var ønsket at sikre loyalitet over for det kommunistiske regime ved at etablere satellitstater i de lande, som den røde hær havde befriet fra nazismen. Stalin forstår ikke, hvorfor USA og Storbritannien reagerer, og mener, at de tror, at han ønsker ekspansion, som beskrevet i bilag 4.
USA indførte først Trumandoktrinen for at forhindre kommunistisk styre i Grækenland og Tyrkiet. Senere fulgte Marshall-planen, som var rettet mod de europæiske lande og havde til formål at støtte dem økonomisk.
Sovjetunionen afviste denne hjælp og samtidig var formålet med Marshall-planen også at stoppe udbredelsen af kommunisme.
Som følge af Marshall-planen kom der gang i den økonomiske vækst i Vesteuropa. Mens økonomien i Vesten eksploderede, så det mindre positivt ud for Sovjetunionens planøkonomi, hvilket kan ses af BNP-tallene i bilag 10.Sovjet kom ind i en landbrugskrise.
Det betød lange køer for basale fødevare. Det samfunds økonomiske system fungerede ikke. Samtidigt var arbejdsmoralen dårlig. Mikhail Gorbatjovs erkender krisen og forsøger at reformere planøkonomien og socialismen. Ved bl.a. at stoppe våbenkapløbet med USA. (Bilag 9, citat)
Skriv et svar