Indledning
Kære Mette Fredriksen
De nye målsætninger for danskernes sundhed har opvækket en masse debatter og spørgsmål.
Især fra partierne Lieberal Alliance og Venstre, som udtrykker at sundhed er danskernes eget ansvar. Derfor er debatten opstået omkring hvorvidt staten har ansvaret for den enkeltes sundhed. Jeg har taget stilling til dette, og dannet to modsvar til at argumentere for disse målsætninger.
Indholdsfortegnelse
Det vil være dyrt for samfundet, at ikke gribe ind fra statens side
Folk har brug for hjælp til at omlægge livsstil
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Argumentere for at målsætningerne vil medføre at man griber ind i ordenligt tid, da der i dag er der langt flere overvægtige mennesker end engang, der er endda tale om en fedmeepidemi.
Hvis tallet med overvægtige danskere stiger, kan det blive et økonomisk problem for samfundet og der vil komme flere livstilsygdomme.
Livstilsygdomme kan presse den universelle velfærdsmodel, fordi velfærdsmodellen tilbyder borgerne en række af offentlige serviceydelser og overførelsesindkomster.
Så hvis mange får livstilsygdomme, kan det koste staten mange penge, fordi det kan gøre mange ikke kan arbejde og dermed skal de have kontakthjælp eller have sygedagpenge, samtidig skal de til læge.
Derfor kan det være meget dyrt for samfundet, hvis vi vælger først at indse problemet når vi står overfor det, hvorimod hvis man griber ind nu kan det blive billigere.
Der er selvfølgelig udfordringer for de nye målsætninger omkring danskernes sundhed.
Simon Ammitzbøll Liberal Alliances sundhedsordfører udtalte, at man ikke kan bestemme over voksnes levevej og helt enig var Venstres sundordfører Jane Heitmann, der mener at det er væsentligt at sundhed og sund livstil forbliver et personligt ansvar.
Man kan ikke behandle voksne som børn udtalte May-Britt Kattrup. Deres synspunkter er delvist korrekte, men det er en nødvendighed hvis Danmark ikke skal stå overfor et økonomisk problem senere hen.
Skriv et svar