Indholdsfortegnelse
2. Undersøg, hvad der af bilag B1 kan udledes om danskernes holdning til betydningen af et godt og sundt liv, og i hvilket omfang danskerne ønsker politisk regulering på området. Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger, og du skal anvende viden om ideologier.
3. Du er politisk rådgiver for Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen. Skriv et notat til Mette Frederiksen, der sætter hende i stand til at argumentere imod de synspunkter vedrørende statens ansvar for borgernes sundhed, der kommer til udtryk i bilag B2 og B3. Du skal anvende viden om velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Indenfor de seneste år er sundhed blevet et vigtigt taleemne blandt den danske befolkning. I takt med videnskaben udvikler sig bliver man klogere på hvad der påvirker kroppen både negativt og positivt.
I figur 1 og i tabel 2 kommer danskernes opfattelse af det sunde og gode liv til udtryk.
Figur 1 viser en oversigt over hvilke faktorer danskerne mener er vigtige for en sundlivsstil.
De to faktorer respondenterne vægter højeste er ”Nyde livet, også selvom det indimellem er usundt” og ”undgå rygning”, på en skala fra 0-10 ligger de i top med 8,4.
Disse to faktorer modsiger hinanden og det kan føre til en undren. Blandt den danske befolkning er der en splittelse om hvad et godt og sundt liv er.
Klasseforhold, aldersgruppe og socialt miljø spiller formentligt en rolle, men en’ ting har de alle tilfældes.
Mange vægter livets nydelser og usundheder højt. Danskernes opfattelse af ”sundhed” kan have forskellige betydninger.
Mange mener at det kan være ”sundt” at foretage sig noget ”usundt”. Det danske sundhedsideal hænger sammen med den biologiske sundhed, men det er ikke altid at danskerne forbinder den biologiske sundhed med et sundt og godt liv.
Ud fra figur 1 ses det også at den biologiske sundhed ikke bliver vægtet højt. At ”Spise sundt”, ”Undgå overvægt” og ”Dyrke motion” som er vigtige elementer indenfor den typiske sundhed, ligger i den lave ende.
Hvorimod danskerne prioritere de psykologiske sundhedstræk højere, at ”Nyde livet, også selvom det indimellem er usundt”, ”Have et godt familieliv” og ”Undgå stres”, det er deres vurdering af et sundt og godt liv.
”Bevæge sig i det daglige” og ”Få tilstrækkelig med søvn” er de typiske selvsigende faktorer som mange danskere også vurdere til at være vigtige.
I bunden af figuren ligger ”Undgå for meget alkohol”, hvilket kan understøttes af den danske drukkultur, som danskerne ikke selv ser som et reelt problem.
Danskerne er sociale væsner som ikke kan være foruden et socialt samlingspunkt, mange forbinder alkohol med fælleskab og samvær. Det er særligt i de unge generationer at alkoholforbruget ligger højt.
I tabel 2 ses en oversigt over danskernes holdning til unges forbrug af alkohol. Generelt set ses det at det er ældre i alderen 50-64 der er mest bekymret for unges forbrug af alkohol.
104 kvinder i aldersgruppen 50-64 som udgør 43% og 32% af mændene er relativt bekymrede.
Det ses tydeligt at der er 11% flere kvinder der er bekymrede end mænd. I aldersgruppen 15-34 er bekymringer dog ikke specielt høje, særligt ikke hos kvinderne der ligger på 32%.
Hos mændene i samme aldersgruppe er det 36% ud af de totale 77. Den yngste aldersgruppe er påvirket af det er de unge selv, der ikke ser deres alkoholforbrug som værende bekymrende.
Alkohol er indenfor de sidste par år blevet en stor del af ungdommen og mange har fået et liberalt syn på alkoholforbruget. Hvorimod man i den ældre generation formentligt begyndte at drikke i en senere alder.
I figur 3 kommer danskernes holdning til alkohol på ungdomsuddannelser til udtryk. At ”Indføre forbud mod udskænkning af alkohol på ungdomsuddannelserne” mener 41% af respondenterne at være et godt forslag.
Men dog er der et flertal på 53% der stemmer for at ”Indføre lov om, at unge skal være 18 år, før de kan købe alkohol på ungdomsuddannelserne”.
Flertallet af respondenterne mener overordnet at den danske drukkultur på ungdomsuddannelser er et problem der skal gøres noget ved.
Men der er stadig 20% og 28% der ikke stemmer for de to forslag. Meningen om disse to forslag kan påvirkes af respondenternes alder.
Mange unge ser alkohol som fællesskab og svaret på god aften, og derfor kunne de 20% og 28% være understøttet af unge der selv går på en ungdomsuddannelse.
Begge disse forslag vil have en relativt stor betydning for den måde ungdomsuddannelserne holder fest på og vil skabe ændringer for de unge.
De 20% og 28% er relativt høje procenttal og hænger sammen med figur 1, i og med at alkohol blandt den danske kultur ikke anses som problematisk.
Om borgerne synes at sundhed er et fælles ansvar fremstår i figur 2, hvor der i 2007, 2011 og 2016 er blevet spurgt om hvor vidt det offentlige skal påtage sig et ansvar indenfor sundhed.
Det ses at et stort flertal mener at det fortrinsvis er det enkelte individ, der bærer ansvaret for at leve et sundt og godt liv.
Men samtidig var der i 2007 70% der mente at det offentlige skal tage et større ansvar for at sikre sundere rammer, så det også bliver nemmere og billigere for borgerne. I og med at politikerne er i stand til at justere priserne på varerne.
Skriv et svar