Vejen til det nye liv | Dansk opgave

Indledning
“Skyd ham, eller vi pløkker hovedet af dig”. Jeg vågnede op, samme mareridt, som de sidste 7 år af mit liv.

Jeg vågnede op, med den samme galen fra naboens høne. Naboerne havde ingen anelse om hvilket menneske jeg var, og ville egentligt nok heller ikke vide det.

Jeg gjorde mig klar til “arbejde”, eller hvad man kan kalde det. Det jeg lavede, var en blandings ting mellem, en rockerklub, og en mafia lignende ting.

Jeg så Henrik havde skrevet til mig. Henrik er ham, som der for 7 år siden var millicentimeter for at skyde hovedet af mig.

I dag er han er en af mine bedste kammerater, men også en af de eneste. Jeg har egentligt kun Henrik og Samuel i mit liv, men flere hvis man tæller resten af vores klub med.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Det bliver 93 kroner, sagde kasseassistenten til mig. Jeg gav hende 100 kroner og bad hende om at beholde resten, som jeg altid gør.

På den måde et godt menneske. Jeg kører heller aldrig over for rødt lys. Jeg donerer altid 250 kroner til knæk cancer.

Derudover har jeg et donorbarn i Afrika, som jeg sender penge til. Men det barn har jeg egentligt bare så jeg ligner et godt menneske. Er under mistanke, er det altid et plus med et donorbarn.

Politiet går faktisk ikke så meget op i hvad vi laver. Jeg tror egentligt ikke, det er fordi de er bange for os.

Jeg tror bare de nærmest de har givet op på os. Nogle gange ville jeg ønske jeg var i fængsel, for så kan jeg ikke gøre noget dumt ude i den virkelige verden.

Jeg satte mig ud i min bil, ringene til Svend. Svend og jeg skulle ud at “snakke” med en William. William skylder os omkring 150.000 kroner.

Han har haft lang tid til at betale, men uden held. Det skulle han selvfølgelig bøde for. “Hvornår får vi de penge William”, spurgte Svend. William kom med nogle dårlige undskyldninger, og Svend nikkede til mig.

Jeg slog William i hovedet, hvorefter jeg fik ham låst ham med nogle strips. William havde ikke en jordisk chance, for at kunne gøre modstand.

Den magt vi havde, kan ikke beskrives med ord. Næste gang tager vi en tå. Derefter er det videre til hænderne.

Hvis de ikke har sagt, det vi ville høre når til fingrene, er det fordi de ikke ved noget om det.

Så plejer man normalt give dem et skud i hovedet just in case, det var ihvertfald hvad Henrik kaldte det. William var en død mand.

Vi fjernede ikke engang nogle beviser. Vi vidste der ville gå lang tid, før han ville blive fundet. Så det gjorde alligevel ingen forskel.