Indholdsfortegnelse
Problemformulering
Problemstillinger
Delkonklusioner
Materiale, Metode Og Teori
- Teori
- Metode
Konklusion
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Redegørelse for konvertittens møde med islam?
Jeg har interviewet en person ved navn Mehtap. Hun er opvokset i Danmark, men hendes familie er af tyrkisk oprindelse og praktiserer muslimsk kultur. I de første 25 år af sit liv var Mehtap ateist.
Allerede som ung teenager læste hun illustreret videnskab og troede aldrig på eksistensen af en gud, indtil hendes konversion til islam.
Hele sit liv havde hun haft tro på logik og videnskab, men i takt med at hun blev ældre, begyndte hun at føle en indre tomhed og udvikle en mild depression.
Hun var usikker på, hvad hun skulle gøre, da den logik og videnskab, som hun levede efter og troede på, ikke kunne give svar på den tomhed, hun følte.
En dag spurgte hendes mor, om hun havde hørt om profeten Job, som havde mistet alt, men alligevel var lykkelig. Dette fik hende til at reflektere mere og mere over historien og begyndte at læse mere om islam.
Profetens historie fremkaldte en tvivl i hende, som hun ikke kunne forstå: "Hvordan kunne man miste alt og stadig være lykkelig?"
Hun begyndte at undersøge islam mere og mere, og jo mere hun læste, desto mere blev hun overbevist om, at det var den rette vej for hende. Derfor konverterede hun. Til at begynde med læste hun kun koranen på arabisk, men det forstod hun ikke.
Forståelse var meget vigtigt for hende, så hun gik ned og lånte en dansk oversættelse af koranen. Der var et bestemt afsnit, som gav hende en overvældende oplevelse, der fik hende til at græde.
Der gik flere år efter hendes konversion, før hun valgte at bære tørklæde. Hendes familie var meget imod det, men har senere accepteret hendes valg. Mehtap vil fortsætte med at lære mere om sin religion og blive ved med at udvikle sig resten af sit liv.
Analyse af Konvertittens syn på Islam:
Inden Mehtap konverterede til islam, havde hun en negativ holdning til religionen.
Som ateist og en person med stor interesse for videnskaben troede hun ikke på noget, som hun ikke kunne observere eller bevise.
Hun havde en vis nedladende holdning over for muslimer og andre troende, da hun syntes, at de var dumme at tro blindt på noget uden beviser.
Skriv et svar