Omvendelse til Islam

Indledning
I forbindelse med min religionsopgave på religion B, har jeg fået til opgave at udarbejde en unik religionsrapport ved at udføre feltarbejde.

Min empiri for feltarbejdet består primært af min forskning, hvor jeg har gennemført et individuelt interview med en dansk kvinde ved navn Anette Bellaoui, som har konverteret til islam.

Mit fokus er at udforske emnet omvendelse til islam. Ved at dykke ned i den verden, jeg undersøger, oplever jeg den virkelige praksis gennem feltarbejdet.

Som tidligere nævnt, har jeg gennemført et interview, der udgør en kvalitativ undersøgelse. Dette interview giver mig indsigt i en persons oplevelse af omvendelsesprocessen. Interviewet er en struktureret samtale med et klart formål.

Målet er naturligvis at få svar på den problemstilling, som mit feltarbejde fokuserer på.

Indholdsfortegnelse
Indledning
Anettes Omvendelsesproces
Udvalgte Teorier På Anettes Omvendelsesproces
Fem Typer Motiver Til Omvendelse
Meredith Mcguire – Symboler
Det Dæmoniserede Billede Af Islam I Medierne
Hvorfor Dæmoniseres Islam I Medierne?
Konklusion
Litteraturliste

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
For at analysere Anettes religiøse plausibilitetsstruktur vil jeg tage udgangspunkt i religionssociologen Meredith Mcguire.

Mcguire beskriver, hvordan voksne, der omvender sig religiøst, gennemgår en proces med resocialisering. Dette indebærer en ny religiøs livsstil, tankegang, tilhørsforhold til et nyt fællesskab og udvikling af nye etiske værdier.

Under resocialiseringen opstår et ønske om at vise symboler på den gennemførte omvendelse. Disse symboler bidrager til at stabilisere ens selvforståelse og markerer den nye sociale og religiøse status over for både det nye fællesskab og omverdenen.

Selvom omvendelsesprocessen kan have været langvarig, kan disse symboler pludselig indføres fra den ene dag til den anden.

Anette beholder sit oprindelige danske navn, som betyder "velsignet af Gud," men som et symbol på hendes muslimske identitet får hun også et muslimsk navn, Fatima-Zara.

Et andet tydeligt symbol, som Anette viser, er, at hun bærer tørklæde. Hun forklarer, at dette gør det lettere for hende, da det signalerer hendes muslimske tilhørsforhold.

Når hun deltager i arrangementer, hvor der serveres alkohol, er det ikke nødvendigt for hende at forklare, at hun allerede bærer et symbol på sin muslimske tro.

Anettes livsstil har ændret sig i forbindelse med hendes omvendelse. Hun undlader nu at drikke alkohol og deltage i byens festligheder.

Derimod er hun begyndt at udføre nye religiøse praksisser, som f.eks. at bede, faste og bære tørklæde. Ikke desto mindre kan hun stadig være en ægte dansker samtidig med at være muslim.

Anettes rejse mod omvendelse er præget af dybtgående ændringer i hendes liv, symboliseret af hendes nye navn, tørklæde og ændrede adfærd.

Disse symboler afspejler hendes dedikation til den muslimske tro og hendes ønske om at leve i overensstemmelse med sine religiøse værdier.

Det dæmoniserede billede af islam
Hvorfor dæmoniseres islam i medierne?
Anette fremhæver, at adskillige muslimer i virkeligheden spiller en rolle i at skabe en dæmonisering af islam i medierne.11