Indledning
Omkring 500 etniske danskere konverterer årligt til islam af mange forskellige årsager, og det er formentlig ikke en ny tendens.
Denne rapport vil i det følgende undersøge, hvad der får en person, der er født og opvokset i Danmark, til at konvertere til islam
og ændre deres liv så markant til en religion, der kulturelt ligger så langt væk fra danske normer. Mange forskellige teorier er skabt
med det formål at forklare, hvorfor nogen er villige til at omlægge hele deres liv og kan medvirke til at forklare: Hvorfor vælger etniske danskere at konvertere til islam?
Indholdsfortegnelse
Indledning
2.1: Lewis Rambos model for konversionsprocessen
2.2: Fire forskellige former for konversion
2.3: Charles Glocks deprivationsteorier
3.1: Undersøgelse
Diskussion
Konklusion
Litteraturliste
- Bøger:
- Hjemmesider:
- Spørgsmål
Uddrag
Konversion findes i flere forskellige former. Der kan være tale om en person, der vælger at forlade en religion for at slutte sig til en anden og meget anderledes trosretning.
En muslim kan for eksempel blive buddhist. Dette kaldes en radikal transformation. Der kan også være tale om en person, der vender tilbage til den religion han eller hun er vokset op med, men har forladt i en periode.
Dette kaldes en konsolidering. Man ser også personer, der for eksempel er vokset op i en ”almindelig” kristen familie, men som voksen bliver fundamentalist.
Dette kaldes genbekræftelse. Til sidst, kan der også være tale om en ritualiseret konversion, hvilket vil sige
at der i gruppen er en forventning om, at alle tilhængere på et tidspunkt gennemgår en konversion, og får sit religiøse gennembrud.
---
Lewis Rambo, der er professor i psykologi og religion, skriver i sin bog ”Understanding Religious Conversion”, at konversion er en meget kompleks proces
der både har sociale, personlige, kulturelle og religiøse implikationer. Rambo har derfor opstillet en model for konversionsprocessen, der forsøger at forklare, hvordan processen foregår:
1. Baggrunden – konvertittens religiøse og sociale baggrund kan have indflydelse på, at vedkommende konverterer.
2. Den religiøse opfattelse forstyrres – konvertittens syn på sig selv og sin religion ændres.
3. Søgen – konvertitten søger aktivt nye religiøse tanker og grupper, som vedkommende finder interessant.
---
Deprivationsteori forsøger at give en sociologisk forklaring på, hvorfor mennesker bliver religiøse.
Den amerikanske sociolog Charles Glock har været med til at videreudvikle deprivationsteorierne. De fem nedenstående former for deprivation kan medføre religiøsitet.
1. Økonomisk deprivation – mangel på penge.
2. Social deprivation – ensomhed, social isolation og manglende accept fra samfundet.
3. Organisk deprivation – personer som følge af sygdom eller handicap er dårlige stillet end andre.
4. Etisk deprivation - når der opstår en konflikt mellem personers eget værdisystem og samfundets.
5. Psykisk deprivation - når en person ikke er psykisk rask og spekulerer over meningen ved livet.
Skriv et svar