Indledning
Røde pølser og et skib, sådan starter Dansk folkepartis valgvideo fra 2007, med en rolig og smuk melodi i baggrunden, som bringer romantikken frem, og får det hele til at virke simpelt og flot.
DF lægger vægt på alt det smukke vi har i Danmark, og hvor godt det er at være dansker. Med dette prøver de at bringe danskernes eventyrlige ånd frem, og få dem til at se på alt det gode vi har i Danmark, samt huske dem på alle de danske traditioner.
Dette sætter de i perspektiv til udlandets terror og kaos. Pludseligt skifter den smukke melodi til en dyster baggrundsmusik
mens der bliver vist voldsomme og kaotiske billeder, fra blandt andet 9/11, terror, politi, vold og meget andet.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Fra 0:22 til 0:48, bliver der vist videoer med får, køer og marker. Dette markerer landbruget i Danmark, og at landbruget er en del af vores nation og det at være dansk.
Alle videoerne bliver vist med solskin og blå himmel og dette viser romantikken i videoen og hvordan DF har valgt at skjule alt det dårlige vejr som vi typisk har i Danmark
men kun vælger at se på det smukke i Danmark, og vælger at vise landet frem som var det i et eventyr uden fejl.
Landbruget symboliserer også hvordan vores land er bygget op. Danmark er bygget op på landbrug, og landbruget har altid været en del af danskernes liv, også før indvandrere blev en stor del af Danmark, og dette er hvad DF vil have seeren til at tænke på.
Ved 0:30 ses Dybbøl mølle som er et nationalt symbol på Danmarks krigshistorie, da den var centrum for de voldsomme kampe i begge slesvigske krige i 1848-1851 og i 1864.
Særligt ikonisk er slaget i 1864 ved Dybbøl den 18. april, som ville blive afgørende for udfaldet af d. 2. slesvigske krig.
DF vælger at vise Dybbøl Mølle frem fordi den symboliserer krige hvor danskerne har kæmpet for Danmark og for vores frihed.
Møllen ses som meget dansk, og vil få seeren til at huske på Danmarks historie og få seeren til at føle en stolthed over at være dansk.
Efterfølgende vises adskillige billeder som beskriver det at være dansk og bo i Danmark. Dette gøres for at bringe kærligheden for sit fædreland frem i seeren.
Lidt længere inde i videoen, ved 1:33 vises et billede af en af de to runesten, oftest betegnet som jellingestene.
På jellingestene afspejles overgangen fra den danske vikingetid til den kristne middelalder, og de forklarer hvordan Harald Blåtand, som var konge af Danmark fra omkring 958-964, blev døbt og omvendte hele Danmark til kristendommen.
Stenen minder danskerne om Danmarks historie, og at danskerne er kristne, hvorimod de fleste udlændinge i Danmark er muslimer.
Dansk Folkeparti skriver ved 1:44: ”Men noget truer”, og 4 sekunder længere henne i videoen, skifter musikken i videoen til meget dramatisk og de viser en video fra 9/11.
Dette var et terrorangreb, og de vælger at vise dette for at skræmme danskerne, da vi har mange muslimer i Danmark og Osama bin Laden, som stod bag angrebet, også er muslim.
Dansk Folkeparti håber på at få seeren/danskerne til at se alle muslimer som onde og dermed stemme på dem for at have en stram udlændingepolitik.
Herefter vises billeder og videoer af vold i udlandet og i Danmark, som igen skal skræmme danskerne til at gå med til en stram udlændingepolitik.
Skriv et svar