Indholdsfortegnelse
Opgave A:
Opgave B:

Uddrag
Den klassiske sociologiske teori om vælgeradfærd forklarer vælgernes adfærd ud fra deres sociale gruppetilhørsforhold. I denne teori bestemmes vælgernes adfærd i høj grad af de sociale og økonomiske forhold.

De normer og værdier, som er dominerende inden for den sociale gruppe eller klasse, som vælgeren er en del af, er således i høj grad en afspejling af denne klasses sociale og økonomiske forhold.

På tabellen nedenunder er det tydeligt, at DF havde et kanonvalg i 2015, eftersom 14,78% af pensionisterne satte deres kryds ved dem. Dette kan skyldes, at DF er et ældre parti.

I dette tilfælde har pensionisterne været såkaldte ’class voters’, da de har stemt på det politiske parti der repræsenterer deres klasseinteresser, og stemmeafgivningen er også baseret på, hvilken social klasse de hører til.

Et andet eksempel kunne være De Radikale Venstre, som har fået 28,64% stemmere fra dem, der er under uddannelse.

De unge stemmer, ligesom pensionister, efter deres gruppetilhørsforhold. I michiganmodellen er det den langtidsfaktor, der beskriver, at individet stemmer på et parti, som det kan identificere sig med.

De unge trives sammen, og det er her, hvor den sekundære socialisering kommer i spil. Man har som individ, i forhold til michiganmodellen, psykologisk behov for at tilhøre en bestemt gruppe, også politisk.

Når dem under uddannelse oplever dobbeltsocialisering, har de lettere ved at identificere sig med det parti, som ens medstuderende også identificerer sig med, da man ikke er åbenlys klar over, hvilket parti man tilhører.

De Radikale Venstres høje stemmeprocent fra unge kunne begrundes ud fra den kortidsfaktor, siden dem under uddannelse såvel kunne have stemt ud fra holdninger.