Vælgeradfærd | SRO

Indledning
Indledningsvis drejer det sig helt overordnet om meningsmålinger, vælgeradfærd og undersøgelser i form af statistik og beregninger.

Den primære hensigt med opgaven er, at jeg skal undersøge i hvilken grad man ud fra meningsmålinger kan forudsige vælgeradfærd, når en stor del af vælgerne ikke længere er class-voters og kernevælgere.

Derudover vil der i opgaven blive fokuseret på, hvad de forskellige vælgeradfærdstyper gennemgår af overvejelser når de skal stemme til bl.a. kommunalvalg og hvilken effekt det har på resultaterne ved det endelig valg.

Dette emne er interessant da, vælgertyperne, som stemmer kan have en stor effekt på et valg, og i sig selv faktisk afgøre valget på baggrund af deres stemmer.

Her vil jeg også komme ind på udviklingen, der er sket gennem tiden med de mest normale vælgertyper.

Udover dette er det også spændene at undersøge hvordan man, til en vis grænse, med data og meningsmålinger kan forudsige et valgresultat ved hjælp af bl.a. konfidensintervaller.

Metoderne jeg har brugt i opgaven, er at lave egen udregning af statistisk usikkerhed ved hjælp af matematiske formler indsat i et struktureret skema fra f.eks. sidste kommunalvalg.

Dataene, informationen og materialet får jeg fra diverse web-adresser, der omhandler de seneste valg, og politiske artikler som jeg bruger til yderlige skriftlig besvarelse af min opgave.

Andre metoder og fremgangsmåder var, at jeg indsamlede en masse læsestof fra de mest relevante bøger i undervisningen fra henholdsvis samfundsfag

hvor indholdet omkring de samfundsrelevante modeller og fagbegreber kommer i spil, såvel som matematikbogen, der kommer til hjælp med de statistiske formler. Der vil i opgaven blive redegjort for både det samfundsfaglige og matematiske omkring emnet.

Indholdsfortegnelse
1. Opgaveformulering 1
2. Resume 2
3. Indledning 3
4. Hovedafsnit 4
4.1 Analyse af vælgeradfærd 5
4.2 Analyse af vælgeradfærdsmodeller 6
4.3 Udarbejdelsen af meningsmålinger af institutterne 7
4.4 Den matematiske teori i meningsmålinger 8
4.5 Statistisk usikkerhed ved sammenligning af meningsmålinger 9
5. Konklusion 10
6. Litteraturliste 11

Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver

Uddrag
4.1 Analyse af vælgeradfærd
Vælgeradfærden er noget som man går meget op i inden for den politologiske forskning1.

Grunden til dette, kommer af, at vælgeradfærd er noget som de politiske partier tager meget hensyn til når de skal fremvise deres ideologier og meninger

da de kan indrette deres politik så de når ud til flest mulige mennesker og hiver flest mulige stemmer hjem. Men, hvilke forskellige vælgeradfærd er der?

Den første vælgertype hedder kernevælgeren. Kernevælgeren er den type vælger som kan betegnes som den mest loyale slags vælger.

Hvis man er kernevælger, er det fordi, man har stemt mindst 2 gange, oftest mere, på det samme parti i træk uden at skifte mening.

Kernevælgeren har besluttet sig i rigtig god tid før valgdagen hvem der skal stemmes på, og har ikke i sinde at skifte mening.

Dermed er kernevælgeren klart den mest forudsigelige vælgertype. Den her type vælger er oftest præget af gamle familie-traditioner og opvækst.

Det vil altså sige, at en kernevælger muligvis kan sætte sit kryds ved et specifikt parti kun fordi han/huns forældre også gjorde det.

Kernevælgeren er derfor af den ældre vælgertype, og er ved at løbe lidt ud i sandet, eftersom vi nu er i det senmoderne samfund med mere individualiserede individer, som stemmer efter egne politisk ideologi.

---

En anden vælger adfærd er class-voteren, som egentlig minder meget om kernevælgeren, men alligevel skiller sig ud. Class-voteren har samme loyale tilgang som kernevælgeren.

De baserer ikke sit valg efter tradition, men derimod egen individuelle sociale klasse. De sætter derfor deres kryds ved det parti, der repræsenterer dem selv mest i samfundet.

De to ovennævnte vælgeradfærd er, som også nævnt, ikke længere lige så relevante som de to andre.

Marginalvælgeren kan man kategorisere som nærmest det modsatte af kernevælgeren, hvor kernevælgeren beslutter sig i god tid, så har marginalvælgeren store problemer med at finde et parti at stemme på.

De skifter derfor tit mellem hvor de sætter deres kryds og er meget svære at forudsige i meningsmålinger. På modellen2 nedenfor ses den markante stigning af antallet af marginalvælgere fra 2007 til 2016 på ca. +14% fra 24% til 38%.

Den sidste vælgertype er issue-voteren, som sætter sit kryds efter det parti der har samme politiske holdning inden for ét eller flere politiske emner(issues).

Det kunne f.eks. være indvandre eller klimapolitik man som individ gik op i og derfor stemte på det parti, der har størst fokus på disse emner.