• Samfundsfag
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 12 tal
  • Ord: 1691

Indholdsfortegnelse
Delopgave 1a:
Delopgave B:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I denne delopgave vil jeg undersøge, hvad der ud fra tabel 1 kan udledes om sammenhængen mellem individets indkomst og holdning til, om indkomstforskellene i samfundet skal gøres mindre.

På diagrammet her er den uafhængige x-variable angivet som individernes indkomst målt i tusinder kroner, og den afhængige y-variable er angivet som procentdelen af individerne, der er enig eller delvist enig med påstanden.

I diagrammet kan man aflæse, at der sker en stigning i andelen af mennesker, som er enige med påstanden, hos dem med en årlig bruttoindkomst på 150.000 og 250.000 kroner, hvor omkring 55% af dem er enige.

Dette er modsat enigheden på blot 47% hos borgerne med en indkomst på 50.000 kroner. Derefter sker der et konstant fald i enigheden hos individerne med de årlige bruttoindkomster på 350.000 kroner

hvor 45% er enige, 450.000, hvor 40% er enige, 550.000, hvor 36% er enige, og op til gruppen med en indkomst på 650.000, hvor kun 28% er enige.

Dog ser vi også, at der sker en stigning hos gruppen med en indkomst på 750.000 kroner, hvor 36% af de adspurgte er enige, hvorefter der igen sker et kæmpe dyk hos dem med en indkomst på 850.000 kroner

hvor kun 16% er enige. Til sidst stiger enigheden dog til 34%, hos den sidste gruppe med indkomsten på 950.000 kroner.

---

For at besvare denne delopgave, vil jeg undersøge hvad materialet i B1 kan udlede om de fire partier i rød bloks vælgergrupper og stemmeadfærd i folketinget, med henblik på de fire partiers muligheder for et tæt samarbejde.

Til det vil det eksempelvis være relevant at tage i betragtning de fire partiers ideologiske holdninger, både i forhold til værdi -og fordelingspolitik, og hvordan dette hænger sammen med vælgernes stemmeadfærd.

Ligeledes vil det også være relevant at undersøge en mulig sammenhæng mellem partiernes vælgergrupper og disse gruppers stemmeadfærd, og dermed om der er eventuelle tendenser som kan forklares ud fra vælgergruppernes levevilkår.

I den sammenhæng kan figur 1 bruges til at beskrive de fire partier i rød bloks politiske standpunkt.

På figuren vises en fordeling af partierne i folketingets holdninger, i forhold til deres værdi -og fordelingspolitik i 2019, fordelt ud fra om partiernes holdning primært er venstre -eller højreorienteret.

De fire partier fra rød blok der er tale om, er SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialdemokratiet.

Det ses på figuren, at selvom partierne befinder sig i samme blok, er der stadigvæk nogle bemærkelsesværdige forskelle i deres politiske holdninger.

Særligt ser vi, at Socialdemokratiets værdipolitik ligger mere over i den højreorienteret del af fordelingen, trods partiets venstreorienteret fordelingspolitik.