Problemformulering
Du skal ved hjælp af data fra Survey Banken undersøge om der kan ses en sammenhæng mellem partivalg og personlig indkomst blandt danske vælgere samt om der eventuelt er sket en udvikling i denne sammenhæng i perioden 2001-2011.
1. Redegør for teorier om vælgeradfærd.
2. Følg vejledning til dataudtræk i bilag 1 og besvar derefter nedenstående spørgsmål.
3. Undersøg på 5% signifikansniveau, om der er uafhængighed mellem partivalg og personlig indkomst. Opstil en nulhypotese, beregn p-værdi i Excel og fortolk denne. Beregn endvidere Q-værdi, antal frihedsgrader, df, og kritisk værdi, k. Sammenhold Q-værdi med k og fortolk resultatet. Er der overensstemmelse mellem de to måder at beregne resultatet på?
4. Ser det ud fra de foreliggende data ud til, at der er en afhængighed mellem indkomst og partivalg, sådan at folk med lavere indkomster stemmer mere venstreorienteret? I din besvarelse skal du inddrage teori om vælgeradfærd.
5. Konstruer en tilsvarende tabel for 2001 og lav chi-i-anden-test af nulhypotesen.
6. Fortolk kort for p-værdiens betydning og vurder, om der er sket en udvikling i sammenhæng mellem personlig indkomst og partivalg i perioden 2001-2011.
Indledning
Definitionen på vælgeradfærd kan forklares ved at være sammenhænge mellem sociale grupper som stemmer ens på politiske spørgsmål der udmundes i en bestemt tendens.
Hvor Firebladssystemet tidlige var masspartier, der fokuserede ideologisk er de nu catch all-partier, der sætter fokus på issue votereren, altså borgeren der interesser sig værdipolitisk.
Tidligere var blev man født og levede livet i den samme vælgergruppe, hvor dette langt fra er tilfældet i dag.
Man skal ved hjælp af sammenligning af vælgertendenserne ved folketingsvalgene i 2001 og 2007 konkludere, hvad der kan skyldes disse tendenser, og hvordan de kommer til udtryk. Hvordan det kan passe ind i den tid, vi lever i nu.
Indholdsfortegnelse
Abstract 3
Indledning 3
Spørgsmål 1 3
Indledning 3
Adfærd blandt vælgere historisk set 3
Vælgeradfærd i dag 4
Anthony Downs teori om medianvælgere 5
Spørgsmål 3 5
Indledning 5
Observerede værdier og hypoteser 5
Forventede værdier 6
Teststørrelser 6
Frihedsgrader 7
P-værdi og nulhypotese 7
Kritisk værdi og nulhypotese 7
Konklusion 8
Spørgsmål 4 8
Indledning 8
Højreorienterede arbejdere 8
Omfordeling og velfærd 9
Konklusion 9
Spørgsmål 6 10
Indledning 10
Folketingsvalget 2001 – Et værdipolitisk valg 10
Maslows behovspyramide 10
Konklusion 11
Bilag: 11
Litteraturliste: 15
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Arbejdsløsheden har nu i en årrække været eskalerende tiltagende, hvor den dog senere efter finanskrisen tog af, gjorde det samme og aftog.
Arbejdsløsheden har kostet mange danskere beskæftigelse, og som en af de tendenser, vi forklarede i det redegørende, der gik på, at arbejdere var blevet mere højreorienteret i forhold integration, også peger på, kan dette skyldes kvalerne om, at globaliseringen vinder frem.
Denne var førhen ikke så tydelig for ikke at sige usynlig, da røde borgere ofte vægtede lighed og mangfoldighed meget højt, og derfor er mere positivt stemte over for indvandrere.
I dag er situationen ganske anderledes, da den økonomiske globalisering og mellemøstlige krige resulterer i geografisk mobilisering, hvor indvandrere bl.a. kommer til Danmark for at få opfyldt nogle meget bedre kår.
Arbejdere fra østeuropæiske lande udfordrer danske arbejdere, da de kan ansættes til langt lavere kår end de danske overenskomster.
Dette kaldes social dumping , og når dette foregår, bliver de oprindelige røde arbejdere kritiske angående dette, og de tillægger sig derfor tanken om en kritisk tilgang til indvandrer.
Folketingsvalget 2007 gjorde det klart, at Venstre fik hele 15,4% og 19% af henholdsvis arbejdsløse og lønmodtagere, der ikke er ansat offentligt eller privat.
Hvad der kan skyldes dette kunne være, at disse borgere manglede beskæftigelse og følte sig truet af globaliseringen og social dumping.
Derfor søgte de til strammere integrationspolitik, og har derfor stemt højreorienteret. Selvsamme gruppering var også den største vælgerskare for Dansk Folkeparti, der jo også er stærkest repræsenteret af lavt uddannede borgere.
Omfordeling og velfærd
Observationerne i opgave 2 visualiserede, at de borgere med den laveste indkomst stadig stemmer mest rød, og grundlaget for dette skal findes i adskillige elementer, der hænger sammen.
Danmarks velfærdssystem adskiller sig fra store dele af Europas, da vi lever med den skandinaviske velfærdsmodel.21 Denne model tilgodeser samfundets borgere som helhed, og den tilbyder f.eks. sociale ydelser såsom gratis lægehjælp, uddannelse og meget mere for til gengæld at have et markant progressivt skattetryk.
Man har anlagt skattetrykket således, at de socioøkonomisk svageste i samfundet betaler en mindre procentsats af deres indkomst til staten, for til gengæld at modtage de samme velfærdsydelser som de økonomisk mest velstående, der betaler topskat og derfor mere pr. tjente krone.
På den måde sikrer man sig, økonomien omfordeles så meget, at vi i dag pr. GINI-koefficient er et af de mest økonomisk og socialt lige lande i verden. 22
Essensen i dette er, at de venstreorienterede partier, såsom Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten varetager en interesse for dette omfordelingssystem, hvor man specielt blandt de borgerlige partier søger, at specielt topskatten skal sænkes, da de mener, det giver incitament til at konsumere mere.
Skriv et svar