Indledning
I forløbet med SO-7 har jeg udarbejdet en tværfaglig problemformulering, som indebærer faglighed fra dansk og historie.
Jeg vil besvare givne problemformulering på baggrund af artikler, som blandt andet handler om corona vacciner, og sammenligne med en ligene artikel fra en anden mediekilde.
Derudover vil jeg analysere betalte nyheder og gratis nyheder samt forskellene mellem de to nyhedskilder.
Forskellene vil give et indblik i hvorvidt der er sammenhæng i nyhederne. På baggrund af analysen og artiklerne vil jeg diskutere troværdigheden samt fordele og ulemper ved nyhedskilderne og.
Indholdsfortegnelse
Indledning 2
Jeg vil redegøre for Tv Avisens udvikling i Danmark efter 1964 2
Jeg vil analysere en betalt og en gratis nyhed 4
Jeg vil diskutere troværdigheden samt fordele og ulemper ved givne nyhedskilder 7
Konklusion 10
Litteraturliste: 11
Før-, under- og efter refleksion 12
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Jeg vil analysere en betalt og en gratis nyhed
I den første analyse vil jeg holde fokus på artiklens komposition, nyhedskriterierne, den sproglige stil, genrebrud og vinkling.
Artiklen vil i sidste ende kunne bruges til sammenligning med en gratis nyhed. Artiklen blev skrevet af skrevet af Allan Nisgaard den 29. november.
Den betalte nyhed er en artikel fra DR, hvor de snakker om den nye vaccine og den nye coronavariant - Omikron.
”Medicingiganter kan opdatere coronavaccine til Omikronvariant på 100 dage” I artiklen pointere de kort at en vaccine for den nye variant, kan anskaffes.
Både Pfizer/BioNTech og Moderna har allerede udtalt sig om situationen. I dag er 86,61% af den danske population vaccineret, det er altså 4,4 millioner.
Tallet er er selvfølgelig ikke alle eftersom børn har en bestemt alder de må blive vaccineret i. Omikronvarianten er der stadig en tvetydig beslutning om der skal gennemføres en vaccine.
Artiklen er bygget op efter nyhedstrekanten, det ses tydligt eftersom hovedbuskabet bliver lagt tydligt ud med overskriften.
Hovedbudskabet i denne artikel er selvfølgelig vacciner og den nye coronavariant. Den journalistiske tekst begynder let og forståeligt ud med selve nyheden hvor der kommer uddybning, som senere hen bliver brugt som baggrund for deres nyhed.
De forklarer som sagt bare om der er mulighed for at man får brug for en ekstra vaccine ift. den nye variant.
Dernæst bliver vi udsat for det sekundære stof, det er andre sider af sagen hvor vi nu får et indblik i en ekspertkildes side - som er Professor for vaccine design og fremstillings ekspert Camilla Foged som har udtalt ”Det lyder ikke helt urealistisk”.
Ekspertkilden knytter sig altså til hovedemnet ved at udtale sig igennem hele artiklen om hendes meninger om det faktisk kan lade sig gøre, og faktuelle informationer om vacciner.
Man opfatter hurtigt de afsluttende detaljer som er den perspektiverende del. Artiklen perspektiverer til tidligere erfaring med den gamle vaccine for at se hvordan og hvorledes den foregik.
De bruger altså ikke den humoristiske grundet seriøsiteten af emnet, hvis de havde brugt humor, vil det få artiklen til af fremstå som værende utroværdig.
Nyhedstrekanten bruger også en faldende spændingskurve, det gør at læserne kan springe fra når de har lyst, men stadig forstå hele essensen med det de har læst.
Aktualiteten i teksten er at vi i dag, lever under coronavirussen, selvom der er mange vaccineret, er der stadig flere problemer såsom en ny variant.
Emnet er på høj aktualitet, fordi vi netop lever i en tid hvor der hver dag kan komme en ny mutation.
Der er også tale om høj væsentlighed, fordi man ikke ved hvorvidt den nye mutation har brug for en ny vaccine.
Eksperter har også opfordret til af genindføre restriktioner, fordi man netop ikke har den store kendskab til mutationen endnu.
Identifikation bliver også opfyldt da vi nu i over et år har været under nedlukning og først lige begyndt at åbne op, da vi så igen bliver udsat for genindførelsen af restriktioner.
Artiklen er ikke en sensation, fordi det har været forventet at der vil komme flere bølger og nye mutationer i lang tid, denne gang er sundhedsmyndighederne samt eksperter parate.
Artiklen er uden konflikt, eftersom alle informationer er faktuelle. Vi bliver i teksten sat overfor en række informationer som er hele artiklens belæg for situationen.
Det er ikke alle af de fem nyhedskriterier som bliver opfyldt, men eftersom mange af kriterierne bliver opfyldt, så ender det stadig med at blive en god artikel.
Den sproglige stil er meget formel, grundet seriøsiteten af emnet. Artiklen er den klassiske nyhedsartikel ift. sproglige valg såsom ”Små kliniske forsøg” som påpeger en mere påpasselig måde at skrive på.
Man kan argumentere at der bliver snakket til en mere formel målgruppe, da måden der bliver skrevet på. Der er mange forskellige artikler, men alle kan blive sat ind under informationsgenrer og opinionsgenrer.
Denne artikel hører ind under informationsgenrerne, fordi den netop formidler neutrale nyheder, hvor man ikke får journalistens eller avisens holdning.
Skriv et svar