Problemformulering
1. Redegør for udviklingen i relevante makroøkonomiske nøgletal i de seneste 10 år for UK.
2. Foretag en analyse af årsagerne til den viste udvikling – med særligt fokus på Brexit -, og lav en analyse af, hvordan den britiske befolkning forholder sig til Brexit i 2021.
3. Diskuter på baggrund af redegørelsen og analyserne hvilke(n) økonomisk(e) politik(ker) der kunne være relevant at tage i anvendelse, og vurdér, hvilken betydning Brexit vil have for UK i fremtiden.
Indledning
“Take Back Control!”, lød sloganet fra det britiske Leave kampagne. De vandt med 52 pct. af stemmerne, og den 31. januar 2020 forlod Storbritannien EU.
De forlod altså institutioner og organisationer, der beskytter grundlæggende politiske, sociale og økonomiske rettigheder til fordel for at blive en suveræn stat.
Dette ændrer samhandel, sikkerhed og migrationen mellem EU og Storbritannien. Hvilke positive og negative konsekvenser det vil få for UK, vil fremtiden vise.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Problemformulering 3
Metodeovervejelser 3
Redegørelse af den økonomiske udvikling i UK i de seneste 10 år 3
- BNP-vækst 3
- Arbejdsløshed 4
- Betalingsbalance 4
- Offentlig saldo 4
- Rente 4
Analyse af Brexits påvirkning på økonomien samt befolkningen 4
- Analyse af årsagerne til den økonomiske udvikling 5
- Analyse af den samlede anvendelse 5
- Analyse af den samlede tilgang 6
- Delkonklusion på forsyningsbalancen 6
- Analyse af hvordan den britiske befolkning forholder sig til Brexit i 2021 6
- Analyse af artiklen: Worst situation you can ever be in: What Gen Z thinks of Brexit 7
Diskussion hvilke økonomiske politikker der skal anvendes 8
- Pengepolitik 8
- Valutapolitik 8
- Finanspolitik 8
- Delkonklusion 9
Vurdér hvilken betydning Brexit vil have for UK i fremtiden 9
Konklusion 10
Litteraturliste 11
Bilag 12
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I bilag 2 fremgår det, at privatforbruget er faldet med 17,3 procentpoint i perioden. Faldet skyldes til dels, at flere er blevet arbejdsløse, som nævnt i redegørelse er arbejdsløsheden steget til 10,4 pct.
Det må antages, da flere husholdninger ikke er i arbejde køber de færre varer og tjenesteydelser i og med deres rådighedsbeløb er faldet.
Grundet usikkerhed om Brexit har virksomheder haft større incitamenter til at skille sig af med medarbejdere og dermed stiger arbejdsløsheden og privatforbruget falder.
I bilag 4, er det illustreret hvordan udbud- og efterspørgsel kurven af britisk arbejdskraft bliver påvirket af Brexit.
Figuren viser, at et fald i udbuddet får ligevægtsprisen til at stige – det vil alt andet lige betyde, at det britiske lønniveau stiger, og når det den britiske lønniveau stiger bliver det dyrt for virksomhederne at købe arbejdskraften og dermed falder efterspørgslen.
Selvom efterspørgslen på arbejdskraft er faldet grundet stigning i lønninger (omkostningsinflation) er der mangel på arbejdskraft; restauranter og på barer mangler kokke og tjenere, landmænd må aflive svin til ingen nytte, fordi fødevare- industrien mangler slagtere, og frugt og grøntsager rådner op på markerne, fordi ingen høster dem.
Til sidst kan forbrugernes forventninger også påvirke størrelsen af forbruget. Nogle briter frygter også at skulle blive arbejdsløs, og dermed nedsætter de deres forbrug og sparer derfor mere op til de forventede dårlige tider. Dette har også påvirket faldet i privatforbruget.
Det offentlige forbrug er steget med 11,1 procentpoint fra 2010 til 2020. Dette hænger sammen med Corona pandemien, da Storbritannien ikke har sparet på krisepakker. Lønkompensations- pakker, aflyste erhvervsskatter og lånegarantier for 330 mia. pund er blandt de største tiltag.
Derudover har den offentlige forbrug ved sundhedsvæsnet steget kraftigt ifb. med Corona. Det første år fra 2020 til 2021 brugte UK £299 mia. på pandemien.
Dette beløb svarer 68 pct. af det underskud staten havde i 2020. Staten har finansieret dette ved at optage et statslån ved banken.
Faste investeringer er faldet med 22,4 procentpoint i analyseperioden. Renten er relativ lav, og det plejer at øge investeringsaktiviteterne da det bliver billigere at finansiere køb af maskiner og opførelse af fabriksbygninger.
Dog grundet usikkerhed om Brexit har virksomheder haft mindre incitamenter til at investere. Lager investeringer er faldet med 2,1 procentpoint fra 2010 til 2020. Dette betyder, at alle forbrugersvarerne ikke bliver solgt.
Endelige er eksporten faldet med 11,8 procentpoint. Dette skyldes både nedlukning ansporet af pandemien som fik efterspørgslen fra udlandet til at falde, og at samhandelen mellem UK og EU har været hårdt ramt efter Brexit.
Da UK forlod EU, forlod de også toldunionen. Det vil sige der nu bliver tillagt told for EU-borgere og virksomheder når de handler fra UK.
Dette mindsker EUs efterspørgsel på britiske vare, da det er dyrere for dem at importere varerne hjem og derfor falder Storbritannien eksport
---
Det kan konkluderes ud fra forsyningsbalancen at årsagerne til en faldende økonomisk vækst med -14 pct. i 2020 skyldes, at efterspørgslen falder da færre briter er i arbejde.
Den faldende efterspørgsel mindsker investeringer, som afspejler, at virksomheder producerer mindre, og dermed eksporteres der også færre produkter til udlandet.
Privatforbruget fylder mest i Uks forsyningsbalance. Det medfører, at en stor del af de varer, som sælges i UK, går til britiske forbrugere, og ikke i så høj grad til udenlandske opkøbere, altså eksport.
Som det fremgår i bilag 5, dominerer de britiske husholdninger altså højresiden med 47% i forhold til de to andre – eksport og investeringer.
Dog kan det ses på bilag 6, at der er sket en forskydning ift. 2010, idet det offentlige forbrug er begyndt at flyde mere på efterspørgselssiden i forsynings- balancen. I 2010 fyldte det offentlig forbrug 17 pct. og i 2020 flyder det 19 pct.
Det ses også i bilag 2, at importen har haft et mindre fald end eksporten. Denne ubalance kan være et problem for UK, da valutaindtægter ikke er store nok til at dække valutaudgifterne, og derfor får de et valutaunderskud.
UK bliver dermed nødsaget til at låne ekstra valuta i udlandet til dækning af underskuddet, hvilket er ensbetydende med, at de oparbejder en udlandsgæld.
Skriv et svar