Indholdsfortegnelse
Opgave 8.3 Nøgletal
- Nøgletal for Tre Opdigtede Lande

A. Redegør Kort for Den øKonomiske Situation I Hvert Land.
- Land 1:
- Land 2:
- Land 3:

B. Diskutér for Hvert Land Hvilken Finanspolitik, Der Er Passende. Redegør Nøje For, Hvordan Indgrebet Påvirker De Viste Nøgletal. Inddrag Gerne Begrebet Målkonflikt I Din Besvarelse.

Opgave 8.4 Multiplikatorberegninger
A. Folketinget Skærer Ned På Sociale Ydelser Som Førtidspension, Kontanthjælp Og Dagpenge Med 8 Mia. Kr. (Skattepligtige Overførsler).

B. Momsen Sænkes Med 2 Procentpoint, Hvilket Svarer Til Ca. 15 Mia. Kr.

C. I Et Forsøg På at Dæmpe En Kraftig Højkonjunktur Hæves Personskatterne Med 16 Mia. Kr.

D. Med Henblik På at Begrænse Co2-Udslippet Sættes Energiafgifterne I Vejret Med 7 Mia. Kr.

E. De Offentlige Investeringer øGes Med 13 Mia. Kr.

Opgave 8.5 Balanceret Finanspolitik
A. Hvordan Påvirkes Bnp Og Beskæftigelse Af Et Sådan Et Balanceret Indgreb?

Uddrag
Land 1: Den økonomiske situation i land 1 står til at de har et økonomisk opsving da BNP-væksten ligger over 2 pct. Land 1 har nemlig en BNP på 3,1 pct.

I land 1 er der betalingsbalanceunderskud da deres betalingsbalance er -4,2 pct. af BNP, det ville sige at importen i landet er større end eksporten.

Land 1 er der fuld beskæftigelse ved arbejdsløsheden da der er en arbejdsløshed på 3 pct. Derfor kan man også argumentere for at der er højkonjunktur.

Inflationen i land 1 er stigende, det ved man da der er en vedvarende stigning i priserne.

Land 2: Den økonomiske situation i land 2 står til at de har en økonomisk krise dan deres BNP ligger på 0,2 pct. Derfor er der en vækst uden 1 pct.

I land 2 er der betalingsbalanceoverskud da deres betalingsbalance er. 1,7 pct. af BNP, det ville sige ta eksporten i landet er større end importen.

Land 2 har lavkonjunktur og stigende arbejdsløshed det er også her man oplever lav vækst derfor også en negativ økonomisk vækst.

Inflationen i land 2 er stigende, det ved man da der er en vedvarende stigning i priserne. Inflationsprocenten er dog markant lavere end land 1.

---

Hvis vi starter med at regne BNP ud. BNP-multiplikatoren for personskatterne som ligger på -0,31. Da vi ved at staten ville lave en skattelettelse som umiddelbart koster statskassen 11 mia. kr., har vi også prisen.

11 mia kr•(-0,31)=-3,41 mia kr.
BNP ‘en bliver ændret med -3,41 mia. kr.

Når vi nu har prisen som er de 11 mia. kroner og man kan se på tabel ud for personskatter der er -210 personer pr. ændret mia. kr.

11 mia kr•(-210) personer pr.mia= -2.310 personer

Dette resulterer i en ændring i personskatterne (BNP) på -3,41 mia. kr. og en ændring i beskæftigelsen med -2.310 personer.


Da staten ville betale tilbage på den måde at foretage besparelser af tilsvarende størrelse på offentligt varekøb.

Her kan man tage udgangspunkt i offentligt varekøb. BNP-multiplikatoren for offentligt varekøb er 0,83. Vi ved også at prisen er 11 mia kr. og derfor kan vi bruge formlerne fra de ovenstående opgaver.

11 mia kr•0,83=9,13 mia kr.

BNP ‘en øges med 9,13 mia kr.

Beskæftigelsen af antal personer pr. ændret mia kr. for offentligt varekøb er 630. Vi ved at prisen er 11 mia kr.