Indledning
I denne SO7 opgave har jeg valgt at skrive om fodboldklubben Forest Green Rovers. Jeg har valgt denne virksomhed da de befinder sig i en branche jeg finder specielt interessant som passioneret fodboldfan.

Da jeg havde bestemt mig for at jeg gerne ville have min opgave skulle indeholde fodbold på den ene eller anden måde, var Forest Green et oplagt valg. De er nemlig kendt i fodboldverden grundet deres ihærdige kamp på at være så bæredygtige som muligt.

Jeg har skulle vælge to fag som skulle indgå og påvirke min opgave, og her er valget faldet på Virksomhedsøkonomi A og Engelsk A.

Da jeg havde fundet min virksomhed, stod det tydeligt for mig at det var disse fag jeg skulle vælge, da det er en virksomhed beliggende i England.

I opgaven vil jeg besvare en problemformulering ved hjælp af taksonomiske underspørgsmål. De består af et redegørende, analyserende og til sidst vurderende spørgsmål.

Det er disse spørgsmål der guider hvilken viden jeg skal undersøge og skal hjælpe mig med at besvare min problemformulering.

Indholdsfortegnelse
Resume 2
Indledning 4
Metode 4
Forest Green Rovers 5
Analyse 7
Vurder 10
Konklusion 11
Bilag I 12
Bilag II 12
Litteraturliste 13

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I Engelskfaget vil jeg hovedsageligt benytte mig af kvalitative metoder. Jeg vil ved hjælp af research og analyser af engelske artikler, undersøge hvad folk synes om klubben, samt hvad der har inspireret klubben til at blive grøn.

I Virksomhedsøkonomi vil jeg benytte mig af en række forskellige analyser, både kvalitative og kvantitative, der kan hjælpe mig med at besvare min problemformulering.

Heriblandt en regnskabsopgørelse, der vil give mig et dybere indblik i virksomhedens økonomi og hvordan de klarer sig.

Derudover vil jeg lave en “Porters Five Forces” analyse, der under mit analyserende spørgsmål, kan hjælpe mig med at forstå hvor klubben står i forhold til konkurrencesituationen i branchen.

Nu hvor jeg både har lavet en ekstern og intern analyse, vil jeg til sidst samle op i en SWOT, der kan fortælle mig om klubbens stilling i forhold til eksterne og interne situationer.

Forest Green Rovers
Forest Green Rovers Football Club, til dagligt kendt som Forest Green er en professionel fodboldklub med base i Nailsworth, Gloucestershire, England.

Klubben blev dannet i oktober 1889. På trods af at være en af de ældste klubber i England, og faktisk i verden, kan det ikke ses på deres trofæskab.

Forest Green har vundet et par mindre trofæer i lokale ligaer gennem årene, men har aldrig været oppe og spille i de bedste ligaer.

Forest Green ligger på nuværende tidspunkt dog øverst i tabellen i deres liga. De spiller i den fjerde bedste liga i det engelske ligasystem, og skulle de ende øverst i tabellen ved slutningen rykker de automatisk op i den tredjebedste.

Forest Green spiller deres hjemmekampe på deres stadion, The New Lawn, også kendt som The Fully Charged New Lawn af sponsoriske årsager.

Det har plads til 5146 tilskuere, heriblandt 2000 siddepladser, og har været hjemmestadion for klubben siden de åbnede i 2006.

På trods af klubbens beliggenhed, i sognet Gloucestershire med blot 5794 indbyggere, formår de stadig at lokke et gennemsnitligt 2430 tilskuere til The Fully Charged New Lawn ved hjemmekampene.

Forest Green har dog planer om erstatte det nuværende stadion. Klubben fik nemlig i 2019 en foreløbig skitse godkendt af det engelske fodboldforbund.

Dette nye stadion er designet af verdenskendte arkitekt Zaha Hadid. På trods af dets moderne æstetik, skal det laves 100% af træ, som det første stadion i verden.