Indledning
Tidligere var aviserne helt nødvendige for de fleste mennesker, fordi det var den eneste mulighed for at få nyheder. I dag får man nyheder fra flere forskellige medier.

Når det drejer sig om troværdighed, må læserne ikke være i tvivl om, hvad teksten er ude på. Derfor er opsplitningen i information og opinion helt afgørende:

Indholdsfortegnelse
Informationsgenrerne
- Nyhedshistorie
- Referat
- Reportage
- Baggrund
- Feature
- Interview

Opinionsgenrerne
- Kommentar / klumme
- Leder
- Anmeldelse
- Læserbrev
- Kronik

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Journalisten skal med referatet fortælle om en sag så objektivt som muligt. Det betyder, at journalisten refererer først den ene kilde, dernæst den anden.

Historiens indhold og vinkling bestemmes derfor stort set af kilderne. I praksis bliver referatet stort set ikke længere brugt af avisens journalister.

Det er kedeligt at læse, og derfor vinkler journalisten det objektive referat, så den mest væsentlige side af sagen bliver fremlagt først og med størst tydelighed.

Således vil referatet oftest blive skrevet som en nyhedshistorie, en reportage eller en blanding af begge, så journalistens egen oplevelse på stedet bliver en del af det refererede.

Mange journalister eksperimenterer med genrerne og låner fortælleformer fra de skønlitterære genrer (fx metaforer, in medias res, sceniske fremstillinger, ledefigurer, synsvinkelskift, brudt kronologi, skiftende fortælletempo).

---

Journalister, som skriver en reportage, har som regel selv været på det sted, hvor begivenheden sker. Journalisten afgør, hvad historien går ud på. Kilderne er reduceret til en slags vidner.

I den gode reportage gør journalisten sig umage med at give læserne en fornemmelse af, at de selv er til stede på åstedet

idet begivenheden og dens omgivelser beskrives detaljeret. Reportageelementer er derfor gode at bruge i andre sammenhænge, fx i nyhedshistorien.

I den undersøgende eller dybdeborende reportage går journalisten dybere ned i sin historie og underbygger med flere kilder, fx historisk eller videnskabeligt materiale, dokumenter el. lign.

Desuden foretager han et stort analysearbejde og en grundig kildekritik. Det er en tidskrævende form for journalistik, og den udføres derfor ofte af to eller flere journalister.

Genren bruges ofte til kritisk at belyse problemer af væsentlig interesse for læserne eller til at afsløre ulovlige forhold eller forhold, der kan angribes rent moralsk.