Indholdsfortegnelse
Den Skriftlige Eksamen Og De Tre Nye Genrer 2
Overordnet Om Bedømmelse Af Stile På TVærs Af Genrer 3
Generelt Om De Tre Genrer 3
Hvad Er En Personlig Stemme? 4
Hvordan Skriver Man Genre- Og Formidlingsbevidst? 5
Den Debatterende Artikel 6
Hvad Skal Eleverne Kunne, Når De Skriver En Debatterende Artikel? 6
Hvad Er Forskellen På Diskussion Og Debat? 6
Den Personlige Stemme I Den Debatterende Artikel 7
Bedømmelse Af Stil 1: Interesse for Litteratur 8
Bedømmelse Af Stil 2: Børnelitteraturens Grænser 9
Bedømmelse Af Stil 3: Børnelitteraturens Grænser 10
Den Analyserende Artikel 12
Hvad Skal Eleverne Kunne, Når De Skriver En Analyserende Artikel? 12
Den Personlige Stemme I Den Analyserende Artikel 12
Bedømmelse Af Stil 4: to Digte Om Livet Og Døden 13
Bedømmelse Af Stil 5: Frugt [Sic!] 14
Den Reflekterende Artikel 16
Hvad Skal Eleverne Kunne, Når De Skriver En Reflekterende Artikel? 16
Den Personlige Stemme I Den Reflekterende Artikel 16
Bedømmelse Af Stil 6: Pressefotografiets Rolle Og Pressefotografens Ansvar Og Udfordringer 16
Bedømmelseskema 1 (Gammelt) 19
Bedømmelsesskema 2 (Nyt) 20
Genretilrettede Bedømmelsesskemaer Med Afkrydsningsmuligheder 21
Analyserende Artikel 21
Debatterende Artikel 22
Reflekterende Artikel 23
Litteraturliste 24

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Vi står i skrivende stund foran en genåbning af skolerne efter 3 ugers nedlukning på grund af faren for spredning af COVID-19.

Nedlukningen har haft den konsekvens, at den normale skolegang har været erstattet af virtuel undervisning, og at vi derfor har måttet køre elever og kursister (nedenfor blot kaldt elever) i stilling til den skriftlige eksamen fra vores hjemmekontorer og uden den fysiske kontakt, der jo kan være ganske afgørende i den afsluttende fase af elevernes udvikling som skrivere.

Nedlukningen havde desuden den konsekvens, at det store kursus om skriftlighed og censur, der skulle have været afviklet i Odense d. 25.3., blev aflyst.

Det ville have været en god mulighed for at få afklaret de sidste tvivlsspørgsmål og her på falderebet før eksamen få bragt nogle konkrete eksempler og retningslinjer for både elever, lærere og censorer hjem til skolerne.

Denne publikation vil i koncentreret form sammenfatte de væsentligste pointer, der skulle have været tilvejebragt i Odense. Det indeholder bl.a. seks begrundede bedømmelser af autentiske elevstile.

Disse stile er samlet i dette kompendium, som også kan tilgås på EMU’en (dansk -> skriftlighed). I samme dokument er der otte andre stile (med læsevejledning, men uden karakterer), der kan bruges som inspiration i undervisningen og i faggrupperne. Enten nu eller – mere realistisk – i det kommende og forhåbentlig noget roligere skoleår.

De seks stile er blevet læst, vurderet og drøftet af et hold dansklærere, der udover at have mange års erfaring som skriftlige censorer repræsenterer Dansklærerforeningen, hf- og stx-opgavekommissionerne, fagdidaktik i dansk og STUK’s ombedømmerkorps.

De har desuden været involveret i danskfagets skriftlige dimension gennem fagligt udviklingsarbejde, blogs, bøger, artikler og talrige kurser og oplæg.

Dette bedømmerhold består foruden undertegnede af Janne Vigsø Børsting, Heidi Lykke Hesselbjerg Kristensen, Camilla Aaquist, Henrik Nyvang, René Christoffersen, Anders Nielstrup og Peter Jensen, som jeg alle sender min varmeste tak.

Både for hjælpen med at læse, kommentere og vurdere stilene og for uvurderlig sparring i det hele taget. En stor tak skal også lyde til Dansklærerforeningens bestyrelse for frugtbart og meget inspirerende samspil.

At karaktersætte en stil hviler på en helhedsvurdering. Der er mange elementer, der skal måles, og det hører til sjældenhederne, at man kan give en præcis karakter.

Det er altså et grundvilkår i vurderingen af den danske stil, at karakterudspillet ofte er ledsaget af pile eller parenteskarakterer.

For censorerne gælder det om på baggrund af disse udspil at udlede en forsvarlig fælles karakter, så fx et ’4 stor pil op’ og et ’(4)7’ lander på 7.

Det samme grundvilkår har vi også været underlagt i bedømmelsen af de seks stile. De endelige karakterer er holdet altså nået til enighed om på baggrund af forskellige (men overvejende relativt homogene) bud.

Efter karakteren er der skrevet en uddybende kommentar, der giver en fornemmelse af karakterernes ’størrelse’ – altså af om pilen peger op eller ned.

---

Formålet med diskussionen i den debatterende artikel er at gøre både sig selv og ens modtager klogere på opgavens faglige problemstilling ved at undersøge forskellige synspunkter på emnet gennem brug af eksempler og citater fra tekstmaterialet.

Formålet er således ikke at overbevise modtageren om, at man har ret, men at vise synspunkter for (pro) og imod (contra) og dermed opridse forskellige holdninger, der kan anlægges på emnet.

Det kan både være de synspunkter, som kommer til udtryk i tekstmaterialet, det kan være ens egne synspunkter, eller det kan være synspunkter, der formuleres som mere generelle dvs. som man formulerer ud fra sin almene viden om sagen.

Synspunkterne diskuteres ved fx at problematisere dem, vise paradokser, undersøge konsekvenser og markere uenigheder mellem de forskellige synspunkter.

Debat:
Formålet med en debat er at overbevise en modtager om, at man har ret.

Diskussion og debat hænger ofte tæt sammen, fordi diskussionen er med til at markere forskellige synspunkter på emnet.

Hvor diskussionen søger at opnå forståelse og en vis grad af konsensus, er debattens formål også at fremføre de stærkeste argumenter og anvende en solid og saglig argumentation for at overbevise læseren.

Det er derfor sjældent, at en diskussion og en debat kan adskilles fra hinanden. I debatten vil der ofte fra afsenders side blive anvendt forskellige argumentationsformer, som er med til at understøtte argumentationen og overbevise modtageren. Især her vil det være vigtigt at udtrykke sig med en stærk personlig stemme.