Indholdsfortegnelse
Opgave 1
a) Beregn på basis af bilag 1 indeks for udviklingen i transport ved forskellige transportformer indenfor Danmark. Indeksberegningen skal tage udgangspunkt i 1990=100.
- Vis indekstallene grafisk i et kurvediagram og forklar udviklingen.

b) I bilag 2 kan du se et eksempel på prisdannelsen på indenrigsflyvning (København-Aalborg) og udenrigsflyvning (København-London). Udgangspunktet er samme pris uden afgift (600 kr.) og samme afgiftsforhøjelse (100 kr.).

- Aflæs ligevægtspriser før og efter en afgiftsforhøjelse på indenrigs- og udenrigsfly. Forklar herefter hvorfor afgifterne virker forskelligt på indenrigs- og udenrigsruter.

c) Forklar hvilke fordele og ulemper der er ved, at man i Danmark indfører en afgift på flyrejser, i forhold til en administrativ regel/lov som begrænser hvor mange gange en dansker højst må flyve om året, fx to gange årligt.

Opgave 2
2.1 Analyser på baggrund af bilag 3 årsagerne til den forventede økonomiske vækst i Danmark i 2020.
- Forbrug:
- Investeringer:
- Eksport:
- Import:

2.2
a) Med udgangspunkt i din analyse i opgave 2.1 samt bilag 4 og 5 skal du vurdere fordele og ulemper ved at lempe finanspolitikken.

b) Diskuter om det i den nuværende økonomiske situation kunne være hensigtsmæssigt, at staten øger grønne investeringer med 10 mia. kr. jf. målet om 70% reduktion af CO2-udledningen i 2030. Finansieringen sker gennem øgede passagerafgifter på flyrejser på 10 mia. kr.

Opgave 3)
Folketinget har med alle partier (undtagen Nye Borgerlige og LA) vedtaget en ny klimalov om 70% reduktion af CO2-udledningen i 2030. Det er kun målet man har vedtaget. Den endelige udformning med miljøpolitiske instrumenter er (pr 1. marts 2020) endnu ikke på plads.

Du får som miljø-økonomisk rådgiver for regeringen til opgave at skrive et notat på maksimalt 600 ord.

Notatet skal indeholde en præsentation af egnede tiltag og en vurdering af konsekvenser af disse tiltag. Skriv notatet med udgangspunkt i bilagene 6, 7, 8 og 9 samt dine besvarelser af opgave 1 og 2.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
a) Beregn på basis af bilag 1 indeks for udviklingen i transport ved forskellige transportformer indenfor Danmark. Indeksberegningen skal tage udgangspunkt i 1990=100.
Vis indekstallene grafisk i et kurvediagram og forklar udviklingen.

Herunder har jeg beregnet alle Indekstallene for udviklingen ved forskellige transportformer indenfor Danmarks grænser. Til det har jeg brugt følgende formel. (Værdi i år X)/(Værdi i basisår)•100=Indeks i år X

Med udgangspunkt i overstående kurvediagram lavet ud fra indekstallene fra bilag 1, har forskellige transportmetoder udviklet sig således.

Transport med skib var det transportmiddel der havde mest nedgang, hvor den i år intervallet 1990-2018 havde en aftagende tendens. Specielt fra 2008-2012 ramte den absolutte minimum, med et indeks på 30.

Derefter havde skib branchen en opgang igen og efter 28 år, sluttede på indeks 55 hvilket svarer til et fald på -45 procentpoint. Dernæst kan vi aflæse grafen for fly, også er faldende. I perioden ses et fald fra indeks 100 i 1990 til indeks 72 i 2018, hvilket svarer til et fald på -28 procentpoint.

Derudover har flyrejser indenfor landets grænser en mindre fremgang, da der i 2010 næsten rammes samme antal fly som der gjorde i 1990, her er indekstallet på 99.

Vi kan på samme måde aflæse at person- og varebiler, tog og busser er steget. Transport med person- og varebiler er steget fra indeks 100 i året 1990 til indeks 129,12 i året 2018, hvilket også er det år hvor grafen topper.

Dette svarer til en stigning på +29,12 procentpoint. Transport med busser har haft samme stigende tendens hvor indeks allerede få år efter lå på 119,77. Derefter faldt transportmidlet så småt og i 2018 havde den en indeks på 110,21 procentpoint.

Dernæst udviklede toget sig forholdsvis lineært over årene hvor den i 1990 havde indeks 100 og i 2018 havde indeks 129,62, hvilket var en stigning på +29,63 procentpoint.

Ud fra de overstående data kan vi altså aflæse at de meste populære transporteringers metoder er personbiler- og varebiler, busser og tog.

Dog viste det sig at personbiler- og varebiler og tog havde den største fremgang iblandt danskerne, da de hver især havde en meget højere udvikling i indeks. I forhold til skibe og fly der er i nedgang.

I bilag 2 kan du se et eksempel på prisdannelsen på indenrigsflyvning (København-Aalborg) og udenrigsflyvning (København-London). Udgangspunktet er samme pris uden afgift (600 kr.) og samme afgiftsforhøjelse (100 kr.).

Aflæs ligevægtspriser før og efter en afgiftsforhøjelse på indenrigs- og udenrigsfly. Forklar herefter hvorfor afgifterne virker forskelligt på indenrigs- og udenrigsruter.

Ud fra bilag 2 kan vi aflæse ligevægtsprisen for indenrigsruter og udenrigsruter. I forhold til indenrigsruter befinder afgiften sig først på 600 og at den efter afgiftsforhøjelsen er steget til 630 kr.

Der er altså her tale om en prisstigning på 30 kr. Ligeledes kan det ses, at ligevægtsprisen for udenrigsruter før var 600 kr. og derefter har en afgiftsforhøjelse på 680 kr. Derfor har udenrigsruter en prisstigning på 80 kr.

Vi kan nu ud fra vores antagelse aflæse at EU-diagrammerne i bilag 2 har et fald i mængden af indenrigsruter som er større end for udenrigsruter.

Forklaring på dette går på at man i Danmark kan komme til de fleste destinationer indenrigs med enten bil, bus eller tog, og at det derfor ikke er en nødvendighed at flyve til sin destination.

Flyrejser indenrigs ses som værende en priselastisk service, idet produktet er let at erstatte. Det bliver betegnet som en luksus, at man kan flyve indenrigs.

Derudover hvis man skal til London bliver transporteringsmiddel som tog, bus eller bil elimineret, altså det er u elastisk vare og svære at erstatte.

På grund af landskabsmæssige forhold er flyruten til London bare en tidsbesparende men også meget mere praktisk mulighed. Dette gør at folk gerne vil betale mere for sådan en tur.

Alt i alt er forklaring på en sådan forskel i afgiften, at alternativerne spiller en kæmpe rolle når man skal vælge transportmiddel. Hvor indenrigsruten fra København til Aalborg bare har flere alternativer end hvis du skal til London fra København.

Dermed spiller substitutionseffekten også en rolle, da forbrugeren finder billigere alternativer når det kommer til indenrigsrejser.