Indledning
Det er fredag aften. Klokken er 22, og jeg ligger på mit mørke værelse i min seng. Hovedpinepillerne er ved at ramme, så jeg tænder igen for lyset, og finder min telefon frem.
Jeg ser mine venner være fulde i byen, og misundelsen rammer. Selvom jeg nu har vennet mig til ikke at kunne deltage, tænker jeg tit på, hvor nemt det kunne have været undgået.
Jeg tænder for min podcast, hvor emnet denne uge er ”alkohol” med titlen ”Studerende: Jeg har selv drukket hver weekend i syv år.
Jeg havde aldrig troet, at det ville være så svært at vælge alkoholen fra.” Podcasten fanger mig hurtigt, da vores drukkultur bliver beskrevet som noget der ”fremprovokerer gruppepres, tvang og psykiske udfordringer”.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Jeg ankom til Washington staten med forestillingen om, at det ville blive næsten umuligt at holde sig fra alkohol i alle 10 måneder.
Min værtsfamilie bestod af en dreng på min egen alder ved navn Jackson, en lillebror på 12 og en mor og far.
Jeg faldt i snak med Jackson omkring alkohol, og hvad hans families og ikke mindst hans egen holdning til det var. Selvom han ikke var religiøs, havde han besluttet sig for at han aldrig ville røre alkohol, da det var for sundhedsskadeligt.
Og han var ikke den eneste jeg mødte derovre, som havde den holdning. Det var en kæmpe øjenåbner at se, at det ikke var en selvfølge at alkohol skulle inkluderes i sociale sammenhænge.
Det skal siges at der stadig var folk der både røg og drak, det var bare ikke i nærheden af mængden jeg kendte til.
Skriv et svar