Indledning
Lige nu befinder jeg mig i corona-isolation. Jeg har været i nærkontakt med en smittet, og jeg skal derfor spendere de næste dage ved bordenden af vores lange spisebord
på mit værelse eller ude på vores terrasse, hvor jeg de seneste to dage allerede har brugt det meste af min tid - og af god grund.
Vejret har nemlig forbarmet sig over mig og har givet os to varme og solrige dage. Med udsigt over den blå himmel og en skov med et hav af anemoner
kan jeg siddende på terrassen i dette øjeblik fastslå, at sommeren omsider nærmer sig, og med sig bringer den andet end dette gode vejr.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Det er generelt uundgåeligt ikke at opnå modgang i form af kriser og konflikter. Disse er med til at gøre os klogere på vores medmennesker og i særlig grad på os selv.
Coronakrisen er ikke anderledes på dette punkt, og da den er fælles for alle, giver den rigeligt med muligheder for at reflektere over, hvad den har medført af forandringer, og hvad du og jeg kan lære af at gennemleve store omvæltninger.
Afhængigt af land og region er der politisk set sket mange forskellige ting, som kan være interessante at sætte op mod hinanden, som Carsten Jensen bl.a. gør i sit Facebook-opslag fra marts 2020.
Selv har jeg dog kunnet mærke, hvordan isolationen og restriktioner har påvirket min hverdag på måder, som ikke kun kan belyses ved en diskussion af de forskellige politiske reformer.
At jeg ikke længere har kunnet tage til større arrangementer, har selvfølgelig været en forudsigelig konsekvens, men dens store tag i mit humør har derimod ikke.
Og med ’større arrangementer’ hentyder jeg ikke udelukkende til koncerter, festivaller og større fester, men blot folkemængder i deres helhed.
Skriv et svar